Om KVUC

Trivsel og undervisningsmiljø 

KVUC gennemfører hvert år en elevtrivselsundersøgelse (ETU) på den 2-årige HF, og hvert tredje år en undervisningsmiljøvurdering for alle kursister med fremmøde. Disse undersøgelser er lovpligtige.

Det er Undervisningsministeriet, der har fastsat, at det er den 2-årige HF, der er målgruppen for ETU’en. Den gennemføres i et samarbejde med et nationalt kvalitetssikringsnetværk (ESB-netværket), hvor en række andre uddannelsesinstitutioner deltager. Fordelene ved at bruge netværket er, at der bliver skabt en fælles evalueringskultur. På den måde kan vi på den 2-årige HF sammenligne os med andre VUC’er i Danmark samt sammenligne egne resultater igennem årene. 

Når vi på KVUC gennemfører kursisttrivselsundersøgelsen (KTU), har vi fokus på at måle kursisttrivslen og at identificere, hvilke faktorer der er mest afgørende for trivsel. Det overordnede formål er at få værdifuldt input til, hvordan vi kan gøre KVUC til en endnu bedre uddannelsesinstitution.

Undervisningsmiljøundersøgelsen gennemføres hvert tredje år. Den omfatter AVU, FVU, HF Enkeltfag (fremmøde) og 2-årig HF og HF Inklusion+, men ikke online-kursister. Undersøgelsen indeholder både spørgsmål vedrørende det psykiske og det fysiske undervisningsmiljø (plads- og indeklimaforhold, indretning, æstetik m.m.). 

HF online gennemfører årligt en trivselsmåling, som passer til online-formatet.

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb