Ordblind

Vil du i kontakt med Ordblinde-vejledningen? Find vores åbningstider og telefontider her.

IT-hjælpemidler

Som ordblind borger kan du få hjælp til at søge om læse- og skrivestøttende IT-hjælpemidler, der kan være med til at lette dig i din dagligdag.

Du kan søge om IT-hjælpemidler til uddannelse, job og privatliv. Du får også instruktion i at bruge hjælpemidlerne, så du opnår optimal støtte.

  • Hvilke IT-hjælpemidler findes der?

    Der findes mange læse- og skrivestøttende it-hjælpemidler. Nogle hjælpemidler ligger lige ved hånden. På en mobiltelefon kan du med lidt indstilling:

    • få læst tekst højt
    • indtale tekster i fx beskeder, mails eller på sociale medier
    • tage billeder af tekst og få teksten læst højt

    På en computer kan du med et læse- og skrivestøttende program blandt andet få:

    • læst al digital tekst højt. Det kan være mails, pdf-filer eller tekst, som du selv har skrevet
    • ordforslag og hjælp til stavning. Det gælder også til særlige fagord
    • adgang til hurtigt at slå ords betydning op
    • mulighed for at diktere tekst i fx Office 365 eller Google Docs.

    Vil du søge om IT-hjælpemidler?

    På KVUC kan du få hjælp i Ordblindevejledningen med at afdække dine udfordringer og finde frem til løsninger, der passer til dine behov og strategier. Ring på tlf. 82 32 66 49 eller send en mail til obu@kvuc.dk.

  • IT-hjælpemidler til uddannelse

    Hvis du følger en SU-berettiget videregående uddannelse, kan du søge om specialpædagogisk støtte (SPS) hos SPS-vejledningen på dit studiested. Som en del af SPS vil du få adgang til IT-hjælpemidler, og KVUC giver dig instruktion i at bruge dem.

    Tager du fag på KVUC, kan du henvende dig i Læse- og -skrivecentret i Vognmagergade 8 for at søge om IT-hjælpemidler og instruktion. 

    Er du lønnet af en arbejdsplads, mens du følger en uddannelse, fx en merit-, diplom-, akademi- eller ph.d.-uddannelse, gælder reglerne for ansatte i job.

  • IT-hjælpemidler til job

    Som ordblind borger kan du ansøge om læse- og skrivestøttende hjælpemidler, der kan lette dig i dine arbejdsopgaver. Det vil blandt andet kunne være AppWriter eller CD-ORD.

    Du ansøger om IT-hjælpemidler til dit arbejde igennem jobcentret i din hjemkommune.

    På KVUC kan du få hjælp i Ordblindevejledningen til at finde frem til de hjælpemidler, der kan hjælpe dig samt til at ansøge om IT-hjælpemidlerne. Ring på tlf. 82 32 66 49 eller send en mail til obu@kvuc.dk.

    Når jobcentret har bevilget hjælpemidlerne, vil vi give dig instruktion i at bruge dem.

     

  • IT-hjælpemidler til privat brug

    Du kan som ordblind borger ansøge om et læse- og skrivestøttende program, der kan lette dig i din hverdag. Fx AppWriter eller CD-ORD.

    Programmet giver mulighed for, at du kan få oplæst tekst, og for at du kan få ordforslag og hjælp til stavning, fx når du skriver mails eller på sociale medier.

    På KVUC kan du få hjælp i Ordblindevejledningen til at finde frem til det program, der hjælper dig – og til at ansøge om programmet. Du ansøger om programmet igennem socialforvaltningen i din kommune.

    Når programmet er bevilget, vil vi give dig instruktion i at bruge det.

  • IT-hjælpemidler til ordblindeundervisning på KVUC

    I ordblindeundervisningen på KVUC vil du kunne bruge et læse- og skrivestøttende program aktivt. Mens du går til undervisning, kan du låne AppWriter til din computer, tablet eller telefon.

    Med et læse- og skrivestøttende program kan du blandt andet få:

    • oplæst digital tekst
    • ordforslag og hjælp til stavning
    • oplæst dine egne tekster, så du kan tjekke det, du har skrevet

    Mulighed for oplæsning og ordforslag gælder både på dansk og på engelsk.

    AppWriter Android til Smartphones og tablets – download i Google Play-butik.

    Appwriter IOS til Iphone og Ipads – download i Appstore.

Vi er altid klar til at hjælpe dig

I Ordblindevejledningen er vi altid klar til at vejlede dig og svare på dine spørgsmål. Det er os, der hjælper dig med at blive testet for ordblindhed samt med tilmelding til ordblindeundervisning. Ring til os på tlf. 82 32 66 49 eller send en mail til obu@kvuc.dk.

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb