Supplerende regler på AVU, FVU og Ordblind
Du har som kursist på KVUC pligt til at følge bestemte studieregler om aktiv deltagelse i undervisningen.
Ved at være aktiv og engageret er du med til at skabe et levende og velfungerende læringsmiljø, og du fastholder samtidig egen interesse og motivation.
Mødepligt og krav til aktiv deltagelse
At være studieaktiv betyder, at du skal:
- møde til undervisningen - dvs. at der er mødepligt
- deltage aktivt i undervisningen
- aflevere skriftlige opgaver
- lave mundtlige fremlæggelser
- deltage aktivt i gruppearbejde
Mangelfuld studieaktivitet
Hvis du ikke er studieaktiv:
- vil du modtage et udmeldebrev, hvor du bliver bedt om at forbedre dit fremmøde betydeligt – ellers risikerer du at blive udmeldt
- kan du blive tilbudt hjælp til det faglige i værkstedet
- kan du indgå en aftale med vejlederen om, hvordan du indhenter det forsømte.
Hvis du ikke overholder aftalen, vil du blive udmeldt og dermed miste retten til SU og anden understøttelse.
Vi vurderer altid den enkelte kursists samlede studieaktivitet og situation.
Mødepligt og krav til aktiv deltagelse, når undervisningen er virtuel
Når undervisningen foregår virtuelt, gælder følgende:
- Du skal være virtuelt til stede og studieaktiv i det tidsrum, der står i dit skema – som hvis undervisningen blev afholdt på skolen.
- Du skal deltage via Teams i det tidsrum, som læreren angiver. Det er din lærer, der afgør, hvornår du arbejder selvstændigt med virtuelt materiale, i grupper eller deltager via Teams.
- Du skal deltage i undervisningen med mikrofon og webcam tændt, når læreren ønsker det. På samme måde som i undervisning afholdt på skolen skal læreren kunne se og høre dig for at vurdere din studieaktivitet og din faglige præstation.
- Du skal desuden både kunne se og høre din lærer og dine medkursister/-elever.
- Du skal vise, hvad du har lært i undervisningen ved at løse og aflevere de opgaver, som læreren stiller til dig og de andre. Det kan være en fremlæggelse via Teams, en video eller skriftlige opgaver, du besvarer og afleverer elektronisk. Det er op til læreren, hvordan du skal kunne vise det.
- Du må ikke optage andre eller tage billeder fra undervisningen online, medmindre du på forhånd har aftalt det med de pågældende.
Husk at kommunikere respektfuldt med andre – også på nettet.