Eksamen
Når du skal til eksamen på KVUC, finder du regler og praktiske oplysninger nedenfor samt i vores eksamenshåndbog.
Eksamenshåndbogen ligger på læringsplatformen Mit KVUC, som du får adgang til, når du starter som kursist på KVUC.
Når du skal til eksamen på KVUC, finder du regler og praktiske oplysninger nedenfor samt i vores eksamenshåndbog.
Eksamenshåndbogen ligger på læringsplatformen Mit KVUC, som du får adgang til, når du starter som kursist på KVUC.
I eksamenshåndbogen på Mit KVUC finder du alle de generelle regler om eksamener og prøver.
Du må under eksamen kun benytte de tilladte hjælpemidler. Benyttes andre hjælpemidler medfører det bortvisning fra den pågældende eksamen.
Det er tilladt at anvende digitale hjælpemidler og undervisningsmaterialer, der opbevares lokalt på eksaminandens computer, og som ikke kræver adgang til internettet, herunder noter, iBøger m.v., medmindre der er begrænsninger i det enkelte fag, eller hvis hjælpemidlerne grundlæggende ændrer på prøvevilkårene.
Det er tilladt at anvende digitale hjælpemidler og undervisningsmaterialer, der kræver internetadgang, hvis disse fremgår af undervisningsbeskrivelsen og ikke kan opbevares lokalt på eksaminandens computer. Det gælder fx digitale ordbøger eller digitale lærebøger, der er brugt i undervisningen. Der skal være tale om et bestemt, konkret undervisningsmateriale, som et hold eller en klasse på skolens foranledning har benyttet i undervisningen, og det skal have en sådan karakter, at det i praksis ikke er muligt for skolen at opbevare det lokalt eller for eksaminanden at medbringe det.
Det er ikke tilladt at anvende ChatGPT eller andre værktøjer baseret på kunstig intelligens.
En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, eller når du er blevet gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende. Du skal have en karakter, når prøven er begyndt.
Hvis du udebliver fra eller kommer for sent til en prøve, har du ikke krav på at aflægge prøven.
Hvis KVUC skønner, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed, kan du få lov til at deltage i prøven. Prøvetiden forlænges ikke.
Hvis KVUC skønner, at udeblivelsen eller forsinkelsen er rimeligt begrundet, kan du få tilbud om at aflægge prøve på et senere tidspunkt. Ved forsinkelse ved mundtlig prøve, beslutter censor og eksaminator, om det er muligt at give dig en ny eksaminationstid.
Fag | Antal hold |
Billedkunst | 10 |
Biologi | 15 |
Dansk | 16 |
Dansk som andetsprog | 2 |
Design og arkitektur | 3 |
Dramatik | 1 |
Engelsk | 25 |
Erhvervsøkonomi | 3 |
Filosofi | 5 |
Fransk begyndersprog | 2 |
Fysik | 15 |
Geografi | 8 |
Historie | 14 |
Innovation | 1 |
Kemi | 22 |
KS, Historie | 6 |
KS, Religion | 10 |
KS, Samfundsfag | 3 |
Matematik | 40 |
Mediefag | 4 |
Musik | 3 |
Oldtidskundskab | 1 |
Psykologi | 18 |
Religion | 14 |
Retorik | 1 |
Samfundsfag | 20 |
Spansk begyndersprog | 2 |
Tysk fortsættersprog | 4 |
Fag | Antal hold |
Dansk som andetsprog, D | 3 |
Dansk som andetsprog, G | 4 |
Dansk, D | 4 |
Dansk, G | 4 |
Engelsk, D | 3 |
Engelsk, G | 3 |
Historie, D | 2 |
Matematik, D | 4 |
Matematik, G | 5 |
Naturvidenskab, D | 2 |
Naturvidenskab, G | 3 |
Psykologi, D | 2 |
Samfundsfag, D | 2 |
Samfundsfag, G | 3 |
Tysk, G | 2 |
Hvis du vil vide, hvordan dine prøver og eksamener bliver bedømt, så er det i eksamenshåndbogen, du finder svar. Her finder du et overblik over karakterskalaen, information om hvordan og af hvem dine mundtlige og skriftlige prøver og eksamener bliver bedømt. Du kan også læse om reglerne for merit.
Under mundtlige prøver i vores eksamenshåndbog kan du se i hvilke perioder, de mundtlige eksamener og prøver ligger. Du kan også få svar på, hvor og hvornår de endelige datoer for eksamener og prøver bliver offentliggjort.
Under skriftlige prøver i vores eksamenshåndbog kan du læse om, hvordan de skriftlige prøver og eksamener foregår. Det er også her du finder datoerne for de skriftlige prøver og eksamener på de forskellige uddannelser.
SSO er en større skriftlig opgave, der bl.a. skal vise, at du kan overskue og afgrænse et større emneområde.
Opgaven kan skrives i ét eller to fag (vi anbefaler ét fag), og faget skal mindst være på B-niveau. Hvis du vælger at skrive SSO i to fag, skal det ene være på mindst B-niveau. Faget/fagene, du skriver opgave i, skal du enten være i gang med at følge eller have afsluttet med en eksamen.
Hvis du er HF-kursist på sidste år af dit HF-forløb, kan du tilmelde dig SSO.
Selvom du ikke er kursist hos os og har taget dine HF-fag andre steder, kan du sagtens tilmelde dig SSO på KVUC.
Har du afsluttet det fag/fagene, du vil skrive SSO i på en anden skole end KVUC, skal du i forbindelse med din tilmelding sende dokumentation for at faget er taget på en anden skole til vores eksamensafdeling.
Du kan tilmelde dig SSO hvert år fra den 1. september til den 1. oktober.
Du tilmelder dig SSO via vores online ansøgningsskema.
Når du har sendt din tilmelding, vil du modtage et brev i din Digitale Post/e-Boks med information om din(e) vejleder(e) samt informationer om din første vejledningssamtale. Denne samtale foregår på KVUC i starten af november, og samtalen er obligatorisk.
Eksamensprojekt (EP) er en tværfaglig opgave, som du som HF-kursist skal skrive, hvis du skal have en fuld HF. Hvis du skal skrive EP kan du finde de praktiske informationer på Mit KVUC. Du kan blandt andet se hvornår og hvordan, du skal tilmelde dig.
Du kan kun tilmelde dig EP på KVUC, hvis du er i gang med at tage fag hos os, eller skal til at starte op med at tage fag hos os.
Eksamensprojektet er et særligt element i en fuld HF og består af en synopsis og en mundtlig eksamen. Dit eksamensprojekt skal inddrage to fag, som du har haft de seneste tre år, til at belyse et selvvalgt emne.
Formålet med Eksamensprojektet er at sætte fokus på, hvordan forskellige fag kan benyttes til at undersøge forskellige forhold med forskellige metoder, og hvordan fag kan spille sammen på tværs.
Du kan tilmelde dig EP, hvis du som HF-kursist skal i gang med dit sidste semester på KVUC.
Hvis du ikke er kursist på KVUC, kan du kontakte eksamensafdelingen for yderligere information.
Du kan tilmelde dig EP til sommereksamen fra den 1. januar til den 29. januar. For vintereksamen er tilmeldingsperioden fra den 1. august til den 1. september.
Du tilmelder dig EP via vores online ansøgningsskema.
Når du har sendt din tilmelding, vil du i hhv. uge 8 og uge 38 modtage et brev i din Digitale Post/e-Boks med information om din(e) vejleder(e).
Du kan søge om dispensation fra de almindelige eksamensvilkår, hvis du har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.
Ansøgningsskema og dokumentation for den fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelse skal sendes til eksamensafdelingen via nedenstående links.
Ansøgning om dispensation på AVU
Ansøgning om dispensation på FVU
Ansøgning om dispensation på HF og GS
Ansøgning om dispensation på GS-sommerhold og sygeeksamen i august
Ansøgning om dispensation for synshandicap på AVU, HF og GS
Ansøgning om dispensation for synshandicap på FVU
Ansøgning om dispensation for hørehandicap på AVU, HF og GS
Ansøgning om dispensation for hørehandicap på FVU
Dokumentationen for din funktionsnedsættelse skal være udarbejdet af en faglig eller lægefaglig instans. Dokumentationen afleveres kun første gang, du søger om dispensation. Ved de efterfølgende ansøgninger/terminer behøver du ikke at aflevere ny dokumentation, medmindre du bliver bedt om det.
Hvis du er ordblind, skal der foreligge en udredning for ordblindhed (screeningstesten er ikke tilstrækkelig dokumentation). Findes din dokumentation på KVUC, kan du blot henvise til dette. Findes den på en anden uddannelsesinstitution, skal du selv skaffe en kopi.
Du skal aflevere eller sende ansøgningen inklusiv dokumentationen til Eksamensafdelingen senest:
Vintereksamen
Den 15. oktober
Sommereksamen
Den 15. april
GS-sommerhold og sygeeksamen
Den 1. august
Sygeeksamen afholdes kun i august og er for kursister, der er syge ved sommereksamen i maj/juni måned. Du skal være opmærksom på, at perioden for afholdelse af sygeeksamen i august er meget kort, hvis du har flere prøver i august, så du kan risikere, at dine prøver ligger lige efter hinanden.
Kursister, der er syge ved vintereksamen i december/januar, tilbydes at komme til sygeeksamen i maj/juni måned.
Du kan blive tildelt en sygeeksamen i den efterfølgende termin, hvis du har afleveret en gyldig lægeerklæring for sygdommen sammen med ansøgningsblanketten fra KVUC. Find blanketten nedenfor. Lægeerklæringen betaler du selv.
Hvis du bliver syg til mundtlig eksamen og/eller i forberedelseslokalet, skal du også give besked til din lærer.
Sygeeksamen kan kun opnås ved:
Sådan gør du:
Der henvises altid til en anden læge, som vikarierer i fraværsperioden, denne læge skal kontaktes i stedet. Er du undtagelsesvis forhindret i at blive tilset af en læge, skal du kontakte Eksamensafdelingen på mail: eksamen@kvuc.dk for at lave en aftale.
Har du hentet dit eksamensspørgsmål og bliver syg på dagen for din eksamen, er det et krav, at du tilser din læge samme dag, da eksamen er i gang, og han/hun som professionel skal vurdere, om du er syg nok til at afbryde din eksamen.
Der er ikke sygeprøver på AVU. Hvis du bliver syg og derfor ikke kan gennemføre en mundtlig prøve, skal du give besked til din lærer så hurtigt som muligt.
Når du bliver rask igen, kan du henvende dig i studievejledningen, hvis du behøver hjælp til at finde ud af, hvornår du kan komme til den manglende prøve.
Du kan indgive klage til KVUC over opnåede karakterer eller andre forhold, som har påvirket din eksamenspræstation senest 2 uger efter, at karakteren er meddelt dig.
En klage skal være individuel, skriftlig og præcist beskrive de faktiske omstændigheder, der efter klagers opfattelse kan begrunde en imødekommelse af klagen.
Begrundelsen for at indgive klage kan vedrøre:
Når vi har modtaget din klage, kan den enten afvises som åbenbar grundløs, eller klagen kan fremmes. Hvis klagen fremmes, er der to muligheder:
Du skal være opmærksom på, at en eventuel re-eksamination kan resultere i en lavere karakter, og det er dén karakter, som vil fremgå af dit bevis.
Du har 2 uger til at indsende din klage fra du har fået oplyst din karakter. Klagen indsendes via nedenstående formular.
Gå til formular om klage over eksamen
Hvis din klage afvises som åbenbar grundløs, vil du få besked inden 4 uger efter modtagelse af klagen. Hvis din klage fremmes, har eksaminator og censor (eller de to censorer ved skriftlige eksamener) normalt 2 uger til at give en faglig udtalelse. Udtalelserne sendes til dig, og du har en frist på 1 uge til at komme med kommentarer. Herefter træffer KVUC en afgørelse, som meddeles skriftligt til klager. Hvis du ikke får medhold i klagen, indeholder afgørelsen en klagevejledning. Afgørelsen meddeles dig hurtigst muligt:
Hvis du accepterer en omprøve, skal du skriftligt bekræfte dette inden 2 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Hvis du ønsker at klage over afgørelsen skal det ske inden 2 uger fra modtagelsen af afgørelsen.
Klager over skolens afgørelse kan indbringes for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet senest 2 uger efter, at du har fået meddelt afgørelsen. I forbindelse med klager af ikke-retlig karakter, kan der ikke klages over skolens afgørelse, da denne er endelig. At du kun kan klage over retslige spørgsmål betyder, at, styrelsen kun kan behandle klagen, hvis KVUC har tilsidesat reglerne i forbindelse med sagsbehandlingen. Styrelsen kan ikke tage stilling til faglige spørgsmål eller skønsmæssige vurderinger, som KVUC har lagt til grund for sin afgørelsen.
Vær opmærksom på, at fra sommeren 2021 er de eneste originale beviser dem, som ligger elektronisk i eksamensdatabasen.
KVUC sikrer, at dit SOF-bevis, dit fulde HF-bevis og dit 2-årig HF-bevis automatisk sendes til Eksamensdatabasen, Min Kompetencemappe og Optagelse.dk, straks efter at eksamensperioden er afsluttet, dvs. i slutningen af januar og i slutningen af juni.
Som kursist kan du kun se dine karakterer i Min Kompetencemappe ved login med MitID.
Eksamensbeviser til kursister på den 2-årige HF, HF-enkeltfagskursister med fuldt bevis samt kursister, der afslutter fagpakker, bliver udleveret ved translokationen.
Hvis du ønsker, at dit HF-enkeltfagsbevis eller GS-bevis skal overføres til Min Kompetencemappe, bestiller du dette ved at udfylde nedenstående blanket.
Blanket til bestilling af overførsel af HF-enkeltfagsbeviser og GS-beviser til Min Kompetencemappe
SOF-beviser indberettes automatisk til Min Kompetencemappe, og derfor skal du ikke udfylde en ansøgningsformular.
Nedenfor finder du en blanket til eksterne kursister samt KVUC-kursister, der har suppleret fag via HF Enkeltfag på KVUC, som skal have samlet prøvebeviser til et SOF-bevis af KVUC.
Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.