HF Inklusion+
HF Inklusion+ er for dig, der gerne vil tage en fuld HF-eksamen, og har en diagnose på autismespektret eller et lignende støttebehov.
På HF Inklusion+ tager du en fuld HF-eksamen på 3 år. Målet er, at du efter et 2-årigt grundforløb er klædt på til at gennemføre den sidste del af din HF på ordinære hold sammen med KVUC’s øvrige HF-kursister. Undervisningen foregår i KVUC's smukke, historiske bygning i hjertet af København. Under hele grundforløbet er der tilknyttet mentorer, og du bliver udfordret både personligt, fagligt og socialt.