HF Enkeltfag

Om uddannelsen

HF Enkeltfag er for dig, der gerne vil tage en gymnasial eksamen på en fleksibel måde ved selv at sammensætte dit studieforløb.  

Du har mulighed for at kombinere HF Enkeltfag med fag på HF Online, hvor undervisningen foregår 100% online eller med fag, hvor hele eller dele af faget læses på hold sammen med andre kursister.

  • Introduktion

    Hvad er HF Enkeltfag?

    På HF Enkeltfag kan du tage enkelte fag på HF-niveau eller en hel HF-eksamen. Du læser ét eller flere fag ad gangen og bestemmer på den måde selv, hvordan du vil sammensætte dit uddannelsesforløb. Du læser dine fag på hold sammen med andre kursister.    

    På HF Enkeltfag finder du et stort udbud af fagDu kan vælge mellem fag, der varer et helt eller halvt år. Du kan derfor sammensætte din uddannelse, så den passer godt ind i dit øvrige liv.

    Læs nogle af dine fag på HF Online

    Du kan også vælge at læse nogle af dine HF-fag på HF Online. Her foregår undervisningen i fagene online.

    Læs mere om HF Online
  • Målgruppe

    Er HF Enkeltfag relevant for mig?

    HF Enkeltfag er for dig, der gerne vil tage en gymnasial eksamen på en fleksibel måde. Det kan være, at du har et job, familie eller interesser, der tager meget af din tid. Med HF Enkeltfag kan du tage din HF i et fleksibelt forløb og passe din undervisning ind i dit øvrige liv. 

    De fleste kursister på HF Enkeltfag har været ude at prøve noget andet efter folkeskolen, fx arbejdet, rejst eller været i gang med en anden ungdomsuddannelse. Måske har du tidligere været i gang med at læse på fx STX og vil nu gerne afslutte din gymnasiale eksamen. Det kan også være, du har taget en erhvervsuddannelse som fx tømrer, VVS'er, frisør eller social- og sundhedsassistent, men gerne vil skifte retning og har brug for en HF.   

  • Fremtidsmuligheder

    Hvad kan jeg bruge HF Enkeltfag til?

    HF Enkeltfag giver dig forskellige muligheder, alt efter om du vælger at læse et par enkelte fag eller sammensætter dine fag til en fuld HF-eksamen. 

    • Dine muligheder med enkelte fag 

      Hvis du vælger at læse et eller flere enkelte fag, får du mulighed for: 

      • At forbedre dine kvalifikationer i udvalgte fag. 
      • At tage de sidste fag for at komme ind på en videregående uddannelse (hvis du fx allerede har nogle fag fra tidligere uddannelse). 
      • At forbedre dine muligheder for at komme ind på et studie (fx gennem kvote 2). 
      • Senere hen at læse flere enkeltfag, så du får en hel HF-eksamen. 
      • At komme i gang igen efter en periode uden uddannelse. 
    • Dine muligheder med en hel HF-eksamen 

      Hvis du vælger at tage alle de fag, der indgår i en hel HF-eksamen, får du adgang til: 

      • Korte videregående uddannelser (fx Erhvervsakademi) 
      • Mellemlange videregående uddannelser (fx Professionsbachelor) 

      Vil du læse videre på de lange videregående universitetsuddannelser, skal du læse et par ekstra fag på højere niveau. Din studievejleder kan hjælpe dig med, hvordan du tilrettelægger de ekstra fag.

      Du kan også få adgang til de lange videregående uddannelser, hvis du tager det supplerende overbygningsforløb (SOF) efter din HF-eksamen.

    Direkte optagelse på videregående uddannelser

    De fag og niveauer, du vælger at læse på HF Enkeltfag, kan få indflydelse på, hvilke uddannelser du kan søge direkte optagelse på. På Adgangskortet kan du se, hvilke videregående uddannelser dit valg af fag giver adgang til.

    Gå til Adgangskortet

Vi er altid klar til at hjælpe dig

I Studievejledningen for HF Enkeltfag er vi altid klar til at vejlede dig og svare på dine spørgsmål. Det er os, der hjælper dig med at blive tilmeldt den uddannelse på HF, du gerne vil starte på.

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb