HF Enkeltfag

Studieforløb

HF Enkeltfag giver dig mulighed for at tage fag i den rækkefølge, der passer dig.

Du kan vælge imellem en lang række fag med start i både august og januar. Varigheden af dit forløb på HF Enkeltfag afhænger af antallet af fag, du vælger, og hvor mange du læser ad gangen. 

  • Opbygning

    Hvordan er HF Enkeltfag bygget op?

    På HF Enkeltfag er det meget op til dig selv at vælge, hvordan din uddannelse skal bygges op. Du kan tage fagene i den rækkefølge, der passer til dig. Du kan selvfølgelig få hjælp og gode råd fra vores vejledere til at vælge de rigtige fag. 

    HF Enkeltfag foregår på den måde, at du får sammensat et skema med præcis de fag, du har brug for. Du kan læse et, to, tre eller fire fag ad gangen, alt efter hvilke fag du vælger, og hvor meget tid du har til rådighed. 

    Få en hel HF-eksamen

    På HF Enkeltfag kan du sammensætte dine fag, så du til sidst har en hel HF-eksamen, der giver dig adgang til de videregående uddannelser.

    Se fag i en hel HF-eksamen

    Læs nogle af dine fag på HF Online

    Du kan også vælge at læse nogle af dine HF-fag på HF Online. Her foregår undervisningen i fagene online.

    Læs mere om HF Online
  • Fag

    Hvilke fag kan jeg læse som HF Enkeltfag?

    På HF Enkeltfag kan du vælge imellem en lang række af forskellige fag. Nogle af fagene er obligatoriske for at få en hel HF-eksamen, mens andre er valgfag.

    Se fagbeskrivelser

    Du kan læse mere om fagenes indhold og eksamensformer i fagbeskrivelserne for de enkelte fag.

    Se fagbeskrivelser for HF Enkeltfag
  • Hold og skema

    Hvilke aktuelle hold kan jeg tilmelde mig på HF Enkeltfag?

    På HF Enkeltfag udbyder vi en lang række fag med holdstart både i august og januar. Undervisningen kan både foregå dag og aften. Nogle af fagene er helårlige og andre er halvårlige. Det giver dig mange muligheder for at sammensætte et skema, der passer til dig og din situation.

    Se hold og skema

    I vores online tilmelding kan du få et overblik over de hold på HF Enkeltfag, du kan tilmelde dig lige nu.

    Se hold og skema for HF Enkeltfag
  • Varighed

    Hvor lang tid tager et forløb på HF Enkeltfag?

    Det kan være meget forskelligt, hvor lang tid du bruger på at læse HF Enkeltfag. Det kommer helt an på, hvor mange fag du vil læse, og hvor mange du læser ad gangen. 

    Nogle fag er halvårsfag, mens andre er helårsfag. Hvis du ønsker at tage en hel HF-eksamen, tager det minimum 2 år. Hvis du vælger flere fag på høje niveauer, kan det være nødvendigt at tage et halvt eller et helt år ekstra.  

    Du kan også vælge at tage din HF-eksamen henover en længere periode. Det kommer helt an på, om du vil læse på fuld tid, eller om du fx har job eller andre interesser, du skal passe ved siden af. 

    Helårsfag

    Faget tager ca. et helt skoleår.

    Halvårsfag

    Faget tager ca. et halvt skoleår.

    En hel HF-eksamen

    Det tager minimum 2 år og gerne 2½ eller 3 år at få en hel HF-eksamen på HF Enkeltfag. 

  • Eksamen

    Hvordan foregår eksamen på HF Enkeltfag?

    På HF Enkeltfag får du ikke standpunktskarakterer undervejs i fagene. Det betyder, at du afslutter alle fag med en eksamen. Du kan læse mere om eksamensformen på de enkelte fag i fagbeskrivelserne. 

  • Translokation

    Er der translokation på HF Enkeltfag?

    På KVUC fejrer vi altid de nye HF-studenter med en festlig translokation. Hvis du tager en hel HF-eksamen på HF Enkeltfag, har du mulighed for at fejre din afsluttede uddannelse. Det er også her du får dit eksamensbevis, der vil blive holdt tale af rektor og være underholdende indslag. Flere lærere vil også være til stede for at fejre dig og dine medkursister. 

Vi er altid klar til at hjælpe dig

I HF Vejledningen er vi altid klar til at vejlede dig og svare på dine spørgsmål. Det er os, der hjælper dig med at blive tilmeldt den uddannelse på HF, du gerne vil starte på.

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb