Ny analyse dokumenterer VUC-sektorens bidrag til det danske samfund
En HF-uddannelse på VUC er en god investering både for den enkelte kursist og for samfundet som helhed. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der understreger VUCs vigtige rolle i det danske uddannelsessystem.
HF-uddannelserne på VUC hjælper unge, der ikke har fået en ungdomsuddannelse i det ordinære uddannelsessystem, videre i uddannelse og beskæftigelse. Og det gavner ikke blot den enkelte kursist, men har også en positiv effekt på de offentlige finanser.
Dette er en af hovedkonklusionerne i en ny analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening. Analysen belyser kursistgrundlaget på HF-uddannelserne på VUC og kursisternes status to år efter en gennemført HF.
Rektor på KVUC Anita Lindquist byder analysen velkommen og påpeger vigtigheden af denne type undersøgelser, der dokumenterer HF-uddannelsens værdi i uddannelsessystemet:
Undersøgelsen er meget vigtig for VUC-sektoren, fordi den giver nogle håndfaste fakta om HF-uddannelsens værdi i uddannelsessystemet. Vi kan se, at HF-studenterne klarer sig godt videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Jeg håber, at undersøgelsen kan være med til at få flere nuancer ind i den politiske debat, fx om vilkår for uddannelse for personer, der har børn, afbrudte uddannelser med i bagagen o. lign.
HF-kursisterne har andre forudsætninger end en gennemsnitlig ungdomsårgang
Netop forskellen i vilkårene og forudsætningerne for uddannelse står tydeligt frem i analysen. Den viser nemlig, at kursister, der starter på HF-uddannelserne i højere grad end en gennemsnitlig ungdomsårgang kommer fra ufaglærte hjem og har lavere karakterer i Dansk og Matematik fra folkeskolen.
Hver fjerde har endvidere hjemmeboende børn, og mere end halvdelen har afbrudte ungdomsuddannelser bag sig. Antallet af kursister, der modtog uddannelses- eller kontanthjælp året før de startede på en HF-uddannelse på VUC, er også højere end på en gennemsnitlig ungdomsårgang, nemlig 12% mod kun 6% på en gennemsnitlig ungdomsårgang.
HF-uddannelserne løfter kursisterne til beskæftigelse eller videre uddannelse
To år efter en gennemført HF-uddannelse på VUC er kursisternes socioøkonomiske status, ifølge analysen, væsentligt forbedret. Kun 5-6 procent modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og ni ud af ti kursister er i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse.
Det gælder både kursister, der har afsluttet en 2-årig HF, en hel enkeltfagseksamen og kursister, der har taget en uddannelsespakke på HF-enkeltfag.
VUC-sektoren bidrager til at løse fremtidens velfærdsudfordring
En stor andel af kursisterne læser på professionsbacheloruddannelser såsom pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver. Og det understreger VUC-sektorens vigtige bidrag til løsningen på fremtidens velfærdsudfordring, påpeger Anita Lindquist:
En væsentlig pointe i analysen er, at så mange HF-studenter går til velfærdsuddannelserne. Vi skal som sektor synliggøre politisk, at vi spiller en essentiel rolle i at løse velfærdsudfordringen. Der vil mangle 14.000 pædagoger i løbet af de kommende 10 år, og 6.000 sygeplejersker frem mod 2025. Vi bidrager som sektor i høj grad til at mobilisere den del af befolkningen, som skal omskoles til at varetage velfærdsopgaver i fremtiden.
HF-uddannelserne på VUC er en god investering både for den enkelte og samfundet
Samlet set konkluderer analysen, at VUC løser en vigtig uddannelsespolitisk opgave ved at hjælpe HF-kursisterne med at bryde negativ social arv og løfte dem fra uddannelses- eller kontanthjælp til beskæftigelse eller uddannelse.
Ifølge analysen forbedres de offentlige finanser med 200.000 om året hver gang en ung, uuddannet kontanthjælpsmodtager opnår beskæftigelse via en faglært uddannelse eller en professionsbachelor.
Den samfundsøkonomiske værdi af VUC-sektorens uddannelser er imidlertid ikke noget, der har været politisk bevågenhed omkring i de senere år, der derimod har budt på reformer og hårde besparelser, pointerer Anita Lindquist:
De seneste års politiske reformer har vist, at der har manglet et kendskab for værdien af VUC’s uddannelser, hvilket har gjort, at VUC-sektoren er blevet ramt hårdt af politiske besparelser. Vi oplever gang på gang, at vi skal kæmpe for anerkendelse af, at vi spiller en central rolle. Analysen giver os solide data, der netop understøtter dette.
