For samarbejdspartnere

Tilbage til oversigt

VUC som (second) chance i et mangfoldigt undervisningstilbud

Hvad er det særlige ved VUC, og hvad karakteriserer de forskellige kursister? Og hvordan bliver VUC et springbræt til videreuddannelse? Mød bl.a. Anne Görlich, som er PhD og har forsket i VUC-kultur med det formål at komme tættere på, hvad der er 'det særlige'.

Kvindelig Kursist Sidder Til Undervisning (2)

Efterårets Morgen i Salonen foregår ikke i Salonen på KVUC som vanligt - men derimod afholdes det online som webinar pga. corona. Så kaffen skal du selv medbringe. 

Webinaret sætter fokus på, hvordan VUC skaber de optimale rammer for at favne en mangfoldig kursistgruppe. Her byder vi bl.a. på et spændende oplæg med Anne Görlich, som er PhD fra Center for ungdomsforskning (CeFU). I sin forskning beskæftiger hun sig primært med udsatte og sårbare unge uden for uddannelsessystemet.

Anne Görlich er én af forfatterne bag forskningsrapporten 'Hvad er det særlige ved VUC? Kursisters erfaringer med læring, motivation og kulturen på VUC'. Med afsæt i rapportens spændende indsigter, sætter oplægget fokus på, hvordan VUC formår at favne en så bred gruppe af kursister, som i udbredt grad lykkes med at bruge VUC som et springbræt til videre uddannelse. Hvad er det nærmere bestemt, der kendetegner den kultur, de unge og voksne møder på VUC, og hvordan opleves den af kursisterne?

Praktiske informationer

Deltagelse i webinaret er gratis. Vi udsender efterfølgende link til webinaret på Microsoft Teams via e-mail.

For at vi har overblik over, hvem og hvor mange, der deltager i webinaret, henstiller vi til, at dette link ikke deles med andre, uden at disse først har tilmeldt sig via tilmeldingsformularen.

Tilmeld dig

Program

  • 9.00-9.05: Velkomst

  • 9.05-9.50: Ny udsathed og det særlige ved VUC? v. Anne Görlich
    Oplægget sætter fokus på den stigende psykiske mistrivsel, som er blevet en del af mange unges hverdag. Hvordan kan man forstå denne, og hvad kan man stille op for at hjælpe de unge?
    Dernæst bliver der zoomet ind på de unges deltagelse i undervisningsrummet. Hvad kendetegner den kultur, de unge møder på VUC og hvordan opleves den af kursisterne? Og hvad er det særlige, som gør, at VUC lykkes med at være et springbræt til videre uddannelse for en mangfoldig kursistgruppe?

  • 9.50-10.05: Sofapassiar med vores kursister om deres forløb på KVUC
    – fordi vores kursister ved mest.
  • 10.05-10.20: Sådan gør vi på KVUC v. leder af vejledningen Thea Schmidt Noer
    Thea Schmidt Noer beskriver overvejelser og målsætning for vejledningen på KVUC. Vi gennemfører løbende undersøgelser og har en del viden om kursisterne, som bruges i det daglige arbejde, hvor vi lægger vægt på at udarbejde gode og realistiske planer. Vores mål er, at kursisterne skal gennemføre deres forløb hos os, få et fagligt løft og give dem mulighed for at komme videre i uddannelsessystemet.
  • 10.20 – 10.25  Farvel og tak for i dag

Vi gør opmærksom på, at webinaret bliver optaget, så du efterfølgende kan få videoen tilsendt.

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb