Du kan som ordblind borger ansøge om et læse- og skrivestøttende program, der kan lette dig i din hverdag. Fx AppWriter eller IntoWords.
Programmet giver mulighed for, at du kan få oplæst tekst, og for at du kan få ordforslag og hjælp til stavning, fx når du skriver mails eller på sociale medier.
Få info om IT-hjælpemidler i denne video fra BevillingDanmark.dk
På KVUC kan du få hjælp i Ordblindevejledningen til at finde frem til det program, der hjælper dig – og til at ansøge om programmet. Du ansøger om programmet igennem socialforvaltningen i din kommune.
Når programmet er bevilliget, vil vi give dig instruktion i at bruge det.