Gå til eksamen i HF-fag
Som selvstuderende på HF går du til eksamen i de fag, du er tilmeldt, uden at modtage undervisning.
HF Selvstudie er en god mulighed for dig, der tidligere har fået undervisning på en anden ungdomsuddannelse. Eller for dig, der har andre forudsætninger for at kunne bestå eksamen uden at få undervisning. Selvstudie på HF giver dig mulighed for at tage en eksamen om efter et fastlagt eksaminationsgrundlag.
-
Fag på HF Selvstudie
Hvilke fag kan jeg tage på HF Selvstudie?Du kan læse flere forskellige fag som selvstuderende på HF. Det varierer, hvilke fag der udbydes. Udbuddet af fag er størst til sommereksamen. Du kan kun tilmelde dig seks eksamener i én eksamenstermin.
Du kan få et overblik over holdudbuddet på HF Selvstudie nedenfor.
-
Hold, som du kan tilmelde dig i efteråret (15. aug.-1. okt.) med vintereksamen
- Dansk 0-A
- Engelsk 0-B
- Historie 0-B
- Oldtidskundskab 0-C
- Retorik 0-C
- Tysk 0-C
-
Hold, som du kan tilmelde dig i foråret (15. jan.-1. marts) med sommereksamen
- Billedkunst 0-C
- Billedkunst 0-B
- Biologi 0-C
- Biologi 0-B
- Biologi 0-A
- Dansk 0-A
- Design og arkitektur 0-C
- Engelsk 0-C
- Engelsk 0-B
- Engelsk 0-A
- Erhvervsøkonomi 0-C
- Filosofi 0-C
- Filosofi 0-B
- Fransk begynder 0-B
- Fransk begynder 0-A
- Fysik 0-C
- Fysik 0-B
- Fysik 0-A
- Geografi 0-C
- Historie 0-B
- Historie 0-A
- Italiensk 0-B
- Kemi 0-C
- Kemi 0-B
- Matematik 0-C
- Matematik 0-B
- Matematik 0-A
- Mediefag 0-C
- Musik 0-C
- Musik 0-B
- Psykologi 0-C
- Psykologi 0-B
- Religion 0-C
- Religion 0-B
- Samfundsfag 0-C
- Samfundsfag 0-B
- Spansk 0-B
- Spansk 0-A
- Tysk 0-B
-
Hold, som du kan tilmelde dig i efteråret (15. aug.-1. okt.) med vintereksamen
-
Forberedelse og faglig vejledning
Hvordan forbereder jeg mig til eksamen, og hvilken hjælp får jeg?På HF Selvstudie har du selv ansvar for forløbet op til eksamen. Det vil sige, at du selv skal sørge for at forberede dig. Du forbereder dig på baggrund af eksaminationsgrundlagene for de fag, du har tilmeldt dig.
Faglig vejledning
Som selvstuderende kan du få faglig vejledning før din eksamen i et fag. Din faglige vejleder vil være din eksaminator til eksamen. Du har ret til faglig vejledning i ca. 60 minutter. Al kommunikation med din faglige vejleder tæller med i de 60 minutter.
Vejledningen med din faglige vejleder består i en orientering om eksamen. Du får også oplyst de forventninger, der stilles til dig til eksamen. Som selvstuderende studerer du selv. Det vil sige, at du ikke har ret til at få faglig hjælp til eksaminationsgrundlaget. Hvis du alligevel måtte have brug for at stille et enkelt meget konkret opklarende spørgsmål, så tæller det med i de 60 minutters vejledning.
Eksaminationsgrundlag og særlige krav
Inden eksamen får du adgang til kursistintranettet Mit KVUC. Her kan du finde eksaminationsgrundlagene, som er det pensum, du bliver eksamineret efter. Du kan se eksaminationsgrundlag for fag med vintereksamen senest 15. september. For fag med sommereksamen er datoen 15. februar. Du skal være opmærksom på, at visse fag har krav om, at du producerer en opgave, portfolio eller andet. Derfor er det altid en god idé at læse eksaminationsgrundlaget nøje igennem.
Når du er selvstuderende på KVUC, er du selv ansvarlig for at anskaffe eller købe materialer. KVUC udlåner ikke bøger eller andre materialer til selvstuderende.
-
Laboratoriekurser i Biologi, Fysik, Geografi og Kemi
Hvad er laboratoriekurser?
I fagene Biologi, Fysik, Kemi og Geografi er der for hvert niveau et tilhørende laboratoriekursus. Laboratoriekurserne foregår på KVUC.
På laboratoriekurserne skal du udføre de praktiske forsøg, som er en del af undervisningen på fagene. Efterfølgende skal du aflevere diverse rapporter/journaler. Du kan samtidig stille faglige spørgsmål til lærerne.
Inden et laboratoriekursus får du adgang til et sæt øvelsesvejledninger på Mit KVUC. Du skal forud for kurset gennemlæse vejledningerne. På den måde er du godt forberedt til den praktiske del af forsøgene.
Er det obligatorisk at deltage i laboratoriekurserne?
Hvis du vil gå til eksamen i Biologi, Fysik, Kemi eller Geografi, skal du bestå laboratoriekurset. For at bestå skal du deltage aktivt alle dage. Du skal også aflevere de tilhørende rapporter og laboratoriejournaler senest 10 dage efter kurset. De forsøg, du laver på kurset, er forsøg du kan trække til eksamen.
Som selvstuderende er det muligt at tage 2 eller 3 niveauer på samme semester. Du skal blot tilmelde dig faget på det højeste niveau fx Fysik B eller Biologi A.
Du skal fortsat bestå laboratoriekurser på alle niveauer både de underlæggende og det endelige niveau. Fx skal du have bestået både Fysik C- og B- laboratoriekurser for at kunne komme til eksamen i Fysik B.
Du kan enten blive tilmeldt laboratoriekurserne på KVUC eller vise dokumentation for bestået laboratoriekursus, som så skal godkendes af den faglige vejleder.
Hvis du tidligere har lavet rapporter og journaler, skal de godkendes af din faglige vejleder. Det er vigtigt, at du i god tid kontakter din faglige vejleder, så du ved om dine rapporter opfylder kravene. Hvis dine rapporter og journaler bliver godkendt, skal du naturligvis ikke på laboratoriekursus igen.
Du mister retten til eksamen, hvis du ikke kan dokumentere, at du har gennemført laboratoriekurset i faget. Det samme gælder, hvis du har lavet rapporter og journaler tidligere, så skal disse hurtigst muligt – og senest 7 dage inden laboratoriekurset finder sted – afleveres til godkendelse hos din faglige vejleder.
Hvordan tilmelder jeg mig laboratoriekurserne?
Du tilmeldes automatisk laboratoriekurserne, når du tilmelder dig fagene i vores online tilmelding.
-
Laboratoriekurser i Biologi, Fysik, Geografi og Kemi
-
Eksamen
Hvordan foregår eksamen på HF Selvstudie?Eksamensplanen med din eksamensdato bliver offentliggjort på Mit KVUC. Du kan finde mere information om din eksamen på Mit KVUC i dit holdrum.
Du skal senest en uge efter offentliggørelsen af eksamensplanen melde tilbage til din(e) faglige vejleder(e), at du fortsat ønsker at gå til eksamen. Ellers vil du automatisk blive afmeldt din eksamen.
-
Om EP og SSO
Kan jeg skrive eksamensprojekt og SSO som selvstuderende?Hvis du tager fag som selvstuderende på KVUC, kan du også tilmelde dig EP og SSO.
Du har to forsøg til at skrive opgaverne, men hvis du har lavet EP eller SSO tidligere, kan du kun lave opgaverne igen, hvis du har fået karakteren 4 eller en lavere karakter. Det er derfor vigtigt, at du gør dig nøje overvejelser omkring fagkombination og emne, inden du tilmelder dig.
Det er gratis at skrive EP og SSO. -
Priser
Hvad koster det at læse fag på HF Selvstudie?Fagene på selvstudie koster det samme som almindelige fag på HF. De fleste fag koster 550 kr.
Læs mere om priser og betaling
Vær opmærksom på, at tilbagebetaling af allerede indbetalte beløb ikke er muligt efter 1. marts/1. oktober.
Som selvstuderende på HF skal du selv skaffe bøger og undervisningsmaterialer. Den faglige vejleder kan hjælpe dig med, hvor og hvordan du skaffer de nødvendige undervisningsmaterialer.
-
SU/SVU
Kan jeg få SU eller SVU som selvstuderende på HF? -
Optagelseskrav
Hvilke krav skal jeg opfylde for at blive optaget på HF Selvstudie?Du kan tilmelde dig fag på HF Selvstudie, hvis du opfylder de almindelige krav til at gå på HF.
-
Tilmelding
Hvordan tilmelder jeg mig fag på HF Selvstudie?Du kan se og tilmelde dig fag på HF Selvstudie i vores online tilmelding. Du kan tilmelde dig seks eksaminer pr. eksamensperiode.
Der er åbent for tilmelding til sommereksamen fra 15. januar til 1. marts kl. 12.00, og til vintereksamen fra 15. august til 1. oktober kl. 12.00. Vær opmærksom på, at der ikke afholdes både sommer- og vintereksamen på alle fag.
Når du har tilmeldt dig et fag på HF Selvstudie, vil du modtage et brev i Digital Post med vigtige informationer.
-
Studievejledning
Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg vil høre om mine muligheder for at læse fag som selvstuderende?Hvis du har spørgsmål eller ønsker at tale med en studievejleder om dine muligheder på HF Selvstudie, kan du kontakte Studievejledningen for HF. De kan også hjælpe dig med at blive tilmeldt HF Selvstudie.