Musik C

Læs Musik på C-niveau

I Musik C får du mulighed for at udfolde dig musikalsk, både i øvelokalet og over for en større forsamling. Derudover kommer du til at lære musikteori fra bunden. 

  • Indhold og læringsmål

    Hvad lærer jeg i Musik C?

    I Musik C får du mulighed for at udfolde dig musikalsk, både i øvelokalet og over for en større forsamling. Derudover kommer du til at lære musikteori fra bunden. 

    Musik C har to helt centrale søjler: Musikudøvelse og musikkundskab. I musikudøvelse kommer du, alt efter niveau, til at arbejde med enstemmige og flerstemmige sange samt rytmisk sammenspil. Stemmedannelse og basal teknik på rytme-, bas- og akkordinstrumenter indgår også i undervisningen. I musikkundskab lærer du fagets metoder (musiklære, musikteori, hørelære, musikkens parametre) med henblik på diskussion, analyse og perspektivering af vestlig kunst- og populærmusik, folkemusik, dansk musik, og ikke-vestlig musik. I undervisningen inddrages også musikkens historiske og aktuelle, kulturelle og sociale samt formidlings- og mediemæssige forhold. 

    Som indledning på Musik C kommer du til at beskæftige dig med musikkens grundlæggende byggesten og udtryk inden for sang, spil og musikkundskab. Dette bliver undervejs udbygget til at omhandle et særligt studeret musikemne samt musikøvelse med henblik på eksamen. 

    I undervisningen kommer du både til at have klasseundervisning, lave gruppearbejde, projektarbejde, fremlæggelser og opførelser i klassen og for et større publikum. Derudover kommer du i kontakt med det øvrige musikliv, gennem fx koncertbesøg, opera, musical og møde med musikere og komponister. 

    Med blandingen af teori og praksis vil du opnå både musikfaglige kvalifikationer, musikalsk almendannelse samt generelle samarbejds- og studiekompetencer, der rækker ud over faget. 

    Læreplan for Musik C

    Du kan få mere information om fagets indhold og læringsmål i læreplanen, der findes på emu.dk.

    Gå til læreplan for Musik C
  • Eksamen

    Hvordan foregår eksamen i Musik C?

    Musik C afsluttes med en mundtlig eksamen, der består af en praktisk del, der forløber som et sammenspil på ca. 5 min., og en individuel del på 20 min. med 40 min. forberedelsestid. 

    Om den mundtlige eksamen

    Den mundtlige eksamen består af et sammenspil og en individuel del.

    Sammenspillet foregår i grupper, hvor man fremfører et musiknummer af en varighed på ca. 5 minutter. Gruppen har forberedt sit nummer både i og udenfor undervisningen. I denne del bedømmes du på dine færdigheder og derudover på gruppens generelle sammenspil.

    I den individuelle del skal du lave en analyse af kendt materiale fra undervisningen. I den individuelle del bliver du bedømt på dine teoretiske og analytiske evner, og din musikhistoriske baggrundsviden.

  • Optag

    Hvad kræver det at blive optaget på Musik C?

    Du kan følge Musik på C-niveau, hvis du opfylder de almindelige krav til den uddannelse, du tager faget på.

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb