Kemi B

Læs Kemi på B-niveau

I Kemi B kommer du til at beskæftige dig med, hvordan stoffer er opbygget, og hvordan de reagerer. I Kemi på B-niveau kommer du til at gå mere i dybden med de områder, du tidligere har lært om, og derudover tager vi fat i nye emner, som fx kemiske reaktioners hastigheder.

  • Indhold og læringsmål

    Hvad lærer jeg i Kemi B?

    I Kemi B kommer du til at beskæftige dig med, hvordan stoffer er opbygget, og hvordan de reagerer. I Kemi på B-niveau kommer du til at gå mere i dybden med de områder, du tidligere har lært om, bl.a. organisk kemi, syrer og baser samt mængdeberegninger. Derudover tager vi fat i nye emner, som fx kemiske reaktioners hastigheder. 

    Undervejs på faget kommer du til at arbejde med forskellige temaer. Eksempler på temaer, der kan indgå i kemi B kunne være "Lægemiddelkemi", "Farvestoffer" eller "Ølbrygning". 

    Læreplan for Kemi B

    Du kan få mere information om fagets indhold og læringsmål i læreplanen, der findes på emu.dk.

    Gå til læreplan for Kemi B

    Kemi 0-B

    Du kan tage Kemi B som C-B forløb, hvis du allerede har bestået faget på C-niveau. Du kan også tage faget som 0-B forløb, hvor du får C- og B-niveau samtidig, men kun går til en enkelt eksamen til sidst.

    For at få den fulde forståelse af, hvad 0-B forløbet indeholder, skal du også læse fagbeskrivelsen for Kemi C.

    Læs mere om Kemi C
  • Eksamen

    Hvordan foregår eksamen i Kemi B?

    Kemi B afsluttes med en mundtlig eksamen, der varer 30 min. Før eksamen har du 30 min. forberedelsestid.

    Om den mundtlige eksamen

    Til den mundtlige eksamen skal du trække et eksamensspørgsmål, der omfatter et af de forsøg, du selv har udført på kurset, samt teoretisk stof indenfor samme emneområde. Du skal gennemgå og forklare forsøget og eventuelle tilhørende beregninger, men du skal ikke udføre forsøget. Eksamensspørgsmålene omfatter også mindst et ukendt bilag (figurer eller lignende), som du skal gennemgå under eksamen.

  • Optag

    Hvad kræver det at blive optaget på Kemi B?

    For at du kan følge Kemi B, anbefales det, at du har afsluttet eller følger Matematik på min. C-niveau. 

    Derudover skal du opfylde de almindelige krav til den uddannelse, du tager faget på.

    Hvis du tager Kemi som C-B forløb, skal du også have gennemført Kemi på C-niveau, inden du kan starte.

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb