Fysik C

Læs Fysik på C-niveau

I Fysik C kommer du til at arbejde med forskellige emner fra fysikkens verden. Du kommer til at arbejde med simple fysiske modeller både teoretisk og eksperimentelt, og du kommer til at lære at gennemføre praktiske undersøgelser af fysiske fænomener.

  • Indhold og læringsmål

    Hvad lærer jeg i Fysik C?

    I Fysik C arbejder du med grundlæggende fysiske emner, og lærer at bruge simple modeller til at forklare fænomener i naturen og hverdagen. Du lærer også om fysikkens rolle i forbindelse med aktuelle og samfundsrelevante problemstillinger. 

    Du lærer at gennemføre praktiske undersøgelser, bruge almindeligt fysikudstyr og behandle måledata. Cirka 20 % af undervisningen er eksperimentelt arbejde, som foregår på et laboratoriekursus.

    Du kommer til at arbejde med følgende kernestof:

    • fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede, hvor vi ser på atomernes opbygning, solsystemet og universets udvikling
    • energi, hvor du lærer om forskellige energiformer og hvordan energi kan omdannes
    • lyd og lys, hvor vi undersøger lyd og lys som bølger, med fokus på hverdagsfænomener.

    Du bliver introduceret til fysiske modeller og lærer både, hvordan de kan bruges til at forklare fænomener som fx toner og klangfarve – og hvilke begrænsninger modellerne har.

    Derudover arbejder vi med supplerende stof, som udgør cirka 25 % af undervisningen. Det omfatter den globale opvarmning set i fysisk perspektiv, samt enkelte udvidelser af kernestoffet.

     

    Læreplan for Fysik C

    Du kan få mere information om fagets indhold og læringsmål i læreplanen, der findes på emu.dk.

    Gå til læreplan for Fysik C
  • Eksamen

    Hvordan foregår eksamen i Fysik C?

    Fysik C afsluttes med en mundtlig eksamen, der varer 24 min. Før eksamen har du 24 min. forberedelsestid.

    Om den mundtlige eksamen

    Til den mundtlige eksamen eksamineres du i spørgsmål, du allerede kender. Spørgsmålene dækker det, der er arbejdet med i løbet af undervisningen. Du får inden eksamen udleveret et bilag, som du har med dig i forberedelsen. Bilaget kan være et foto eller en figur men ikke lange tekster, der skal læses. Til mange af emnerne vil der også høre et forsøg. Man har, så vidt det er muligt, lov til, at have apparaterne, som er brugt til forsøgene med både til forberedelsen og til eksaminationen. Det er dog ikke meningen, at man skal udføre forsøgene til eksamen, apparaterne giver bare bedre mulighed for, at forklare hvordan et forsøg er lavet.

  • Optag

    Hvad kræver det at blive optaget på Fysik C?

    For at du kan følge Fysik på C-niveau, skal du som min. følge Matematik på C-niveau. Det anbefales dog, at du allerede har afsluttet det.

    Derudover skal du opfylde de almindelige krav til den uddannelse, du tager faget på.

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb