Fysik B

Læs Fysik på B-niveau

I Fysik B kommer du til at arbejde med at opstille og anvende fysiske modeller, samt at kunne foretage beregninger af fysiske størrelser. Du kommer også til at arbejde med tilrettelæggelse og udførelse af forsøg og efterfølgende databehandling.

  • Indhold og læringsmål

    Hvad lærer jeg i Fysik B?

    I Fysik B lærer du at opstille og bruge fysiske og matematiske modeller til at forklare fænomener og beregne fysiske størrelser. Du får også kendskab til, hvordan fysiske systemer kan simuleres digitalt. 

    Omtrent 20 % af undervisningstiden bruges på eksperimentelt arbejde, hvor du selv udfører forsøg og analyserer data. Det foregår på laboratoriekurser.

    Undervisningen dækker et bredt kernestof, herunder:

    • energi og varme
    • mekanik
    • elektriske kredsløb
    • bølger
    • atomfysik
    • kernefysik og radioaktivitet
    • astronomi.

    Derudover arbejder vi med supplerende stof, som udgør cirka 20 % af undervisningen. Det omfatter gassers fysik, samt enkelte udvidelser af kernestoffet.

    Til eksperimenterne bruger vi programmet LoggerPro, som kræver en PC eller Mac. Programmet kan ikke installeres på Chromebooks, og du skal have adgang til det for at kunne gå til eksamen i faget.

    Læreplan for Fysik B

    Du kan få mere information om fagets indhold og læringsmål i læreplanen, der findes på emu.dk.

    Gå til læreplan for Fysik B

    Fysik 0-B

    Du kan tage Fysik B som C-B forløb, hvis du allerede har bestået faget på C-niveau. Du kan også tage faget som 0-B forløb, hvor du får C- og B-niveau samtidig, men kun går til en enkelt eksamen til sidst. For at få den fulde forståelse af, hvad 0-B forløbet indeholder, skal du også læse fagbeskrivelsen for Fysik C.

    Læs mere om Fysik C
  • Eksamen

    Hvordan foregår eksamen i Fysik B?

    Fysik B afsluttes med en mundtlig eksamen, der består af en eksperimentel del på 1,5 time, der kan laves i grupper, og en individuel del på 24 min., med 24 min. forberedelsestid. 

    Om den mundtlige eksamen

    Den mundtlige eksamen består af en eksperimentel del og en individuel del. Under den eksperimentelle del af eksamen skal man udføre et eksperiment og den efterfølgende databehandling i grupper af 1-3 personer. De eksperimentelle spørgsmål må ikke være kendt inden eksamen. Censor og eksaminator taler i løbet af de 1,5 time med dig og din gruppe om eksperimenterne og den tilhørende teori og databehandling. Den individuelle del af eksamen omhandler et teoretisk emne, der er kendt i forvejen. Under denne del af eksamen udleveres et ukendt bilag som må medbringes i forberedelsen.

  • Optag

    Hvad kræver det at blive optaget på Fysik B?

    For at du kan følge Fysik på B-niveau, skal du som min. følge Matematik på B-niveau. Det anbefales dog, at du allerede har afsluttet det.

    Derudover skal du opfylde de almindelige krav til den uddannelse, du tager faget på.

    Hvis du tager Fysik som C-B forløb, skal du også have gennemført Fysik på C-niveau, inden du kan starte.

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb