Læs Filosofi på B-niveau
I Filosofi B vil du både beskæftige dig med emner, som er meget aktuelle, og du vil komme til at beskæftige dig med emner, som har været diskuteret gennem filosofihistorien fra Platon og frem.
I Filosofi B vil du både beskæftige dig med emner, som er meget aktuelle, og du vil komme til at beskæftige dig med emner, som har været diskuteret gennem filosofihistorien fra Platon og frem.
I Filosofi B vil du dels beskæftige dig med emner, som er meget aktuelle, og dels med emner, som har været diskuteret gennem filosofihistorien fra Platon og frem.
Et eksempel på et aktuelt emne kunne være miljøetik, hvor man diskuterer, om vi er forpligtede til at passe på naturen for menneskets skyld eller for naturens egen skyld. Altså om naturen har en værdi i sig selv, eller om den blot har værdi i kraft af, at mennesker er afhængige af den. Et andet eksempel på en aktuel debat er ’Transhumanisme’, hvor man kan diskutere, om vi bør anvende genteknologi til at optimere mennesket, fx ved at gøre os mere intelligente og endda udødelige. Eksempler på mere klassiske emner er ’Den retfærdige stat’ og ’Hvad er videnskab?’.
Du vil også møde en diskussion af, den tiltro til menneskets fornuft, som har været dominerende gennem hele filosofihistorien. Kan mennesket overhovedet opnå at være styret af sin fornuft? Eller vil det nødvendigvis være drevet af helt andre kræfter? Denne diskussion sættes på spidsen i romantikken af bl.a. Schopenhauer og Nietzsche.
På Filosofi B skal du derudover lave et projekt. Her får du lov til at fordybe dig i et emne fra undervisningen, du har fundet særligt interessant. Du skal selv lave en problemformulering og finde relevant litteratur, men du vil selvfølgelig kunne spare med din underviser undervejs.
I Filosofi B lærer du også at analysere en argumentation. Du lærer at se om konklusionen følger af præmisserne, og på denne måde bliver du bedre til at gennemskue, hvilke uudtalte præmisser der indgår i mange af de argumenter, vi møder i den offentlige debat. Du vil også kunne bruge filosofien i forbindelse med andre fag og SSO/eksamensprojektet, da du lærer at skelne imellem forskellige fags metoder.
Du kan få mere information om fagets indhold og læringsmål i læreplanen, der findes på emu.dk.
Gå til læreplan for Filosofi BFilosofi B afsluttes med en mundtlig eksamen, der varer 30 min. Før eksamen har du én times forberedelsestid.
Til den mundtlige eksamen får du udleveret 2-3 spørgsmål til dit projekt. Derudover trækker du et eksamensspørgsmål med bilagstekster med et omfang på 2-3,5 normalsider á 2400 tegn. Teksterne er primært ukendte. Til selve eksaminationen begynder du med projektet, og derefter skal du vise, at du kan arbejde tekstnært med de udleverede bilagstekster. Eksamen foregår som en samtale, men du har selvfølgelig udspillet.
Du kan følge Filosofi på B-niveau, hvis du opfylder de almindelige krav til den uddannelse, du tager faget på.
Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.