Dansk som andetsprog A består af et sprogligt, et litterært og et medie-element. Du kommer i undervisningen til at træne og forbedre både dit talesprog og dit skriftsprog. Du skal formidle danskfagligt både mundtligt og skriftligt, og en del af din skriftlige træning indgår i undervisningstimerne. Derudover er øvelse i brug og anvendelse af IT også en del af faget.
Du vil komme til at læse, analysere og fortolke litterære tekster - de fleste fra 1870 til i dag. Du kommer også til at arbejde med tekster af forfattere, der indgår i den litterære kanon. Derudover kommer du også til analysere materialer fra medier og arbejde med bl.a. filmiske virkemidler. Undervejs kommer du til at arbejde med mindst seks værker (fx en film, en tv-udsendelse, en novellesamling, en roman). Tre af værkerne kan være læst på C- og B-niveau.