Gå til sidens indhold
OBU

Undervisning for ordblinde

Ordblindeundervisning er for dig der har svært ved at stave, skrive og læse, og føler at din ordblindhed begrænser dig i din hverdag.

På KVUC tilbyder vi undervisning til dig, der er voksen og ordblind. Undervisningen er tilrettelagt ud fra dit behov.

Du kan modtage undervisningen samtidig med, at du følger andre uddannelsesforløb på KVUC, hvis du går på en videregående uddannelse, er i arbejde eller er henvist af dit jobcenter.

  • Om ordblindeundervisning

    Hvad er ordblindeundervisning?

    OBU er gratis ordblindeundervisning for dig, der er ordblind og voksen. Undervisningen er tilrettelagt ud fra dit behov, og lærerne er specialuddannede til at undervise ordblinde. I undervisningen bliver der desuden brugt moderne IT-hjælpemidler for ordblinde, som du bliver instrueret i at bruge.

  • Målgruppe

    Er ordblindeundervisning relevant for mig?

    Ordblindeundervisning er for dig, der er ordblind og ønsker at få hjælp til at læse, stave og skrive. I OBU Vejledningen kan du blive testet for din ordblindhed, og de kan hjælpe dig med at finde ud af, om du har behov for ordblindeundervisning. 

    Du kan både følge ordblindeundervisningen samtidig med, at du læser andre fag på KVUC, men du kan også modtage ordblindeundervisning på KVUC, hvis du fx går på en videregående uddannelse, er i arbejde eller er henvist af dit jobcenter.

  • Undervisningsforløb

    Hvordan foregår ordblindeundervisning?

    Når du er tilmeldt undervisning for ordblinde på KVUC, går du på et lille hold med andre kursister, der har samme udfordringer som dig.

    På KVUC tilbyder vi, ud over de almindelige hold, også engelsk specialundervisning til ordblinde. Vi underviser bl.a. i HELP, som er specielt tilrettelagt engelskundervisning i læsning og skrivning.

    AVU Ordblindepakken

    Som ordblind kan du også vælge at tilmelde dig AVU Ordblindepakken. Her modtager du undervisning i to-tre andre fag på 9.-10. klasses niveau, sideløbende med ordblindeundervisning.

    Læs mere om AVU Ordblindepakken

    HF Ordblindepakken

    Som ordblind kan du også vælge at tilmelde dig HF Ordblindepakken. Her modtager du undervisning i to-tre andre fag på HF-niveau, sideløbende med ordblindeundervisning.

    Læs mere om HF Ordblindepakken
  • Tilmelding

    Hvordan tilmelder jeg mig ordblindeundervisning?

    Hvis du ønsker at blive tilmeldt ordblindeundervisning på KVUC, skal du kontakte OBU Vejledningen. De vil indkalde dig til både samtale og test, og ud fra det beslutter I sammen, hvilket hold, der passer til dit behov.

    Der er ingen faste tilmeldingsfrister, så du kan løbende tilmelde dig ordblindeundervisning. 

    KONTAKT OBU VEJLEDNINGEN

    Ønsker du at tilmelde dig AVU Ordblindepakken eller HF Ordblindepakken, skal du kontakte henholdsvis AVU Vejledningen eller HF Vejledningen.

Vi er altid klar til at hjælpe dig

I OBU Vejledningen er vi altid klar til at vejlede dig og svare på dine spørgsmål. Det er os, der hjælper dig med at tilmeldt undervisning for ordblinde, tests og IT-hjælpemidler.

Vælg kurv

Vælg den uddannelse du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GSK
GSK - Gymnasial supplering