Du kan som ordblind borger ansøge om et læse- og skrivestøttende program, der kan lette dig i din hverdag. Fx AppWriter eller CD-ORD.
Programmet giver mulighed for, at du kan få oplæst tekst, og for at du kan få ordforslag og hjælp til stavning, fx når du skriver mails eller på sociale medier.
Læs mere om IT-hjælpemidler til privat brug på ordblindhed.dk
På KVUC kan du få hjælp i Ordblindevejledningen til at finde frem til det program, der hjælper dig – og til at ansøge om programmet. Du ansøger om programmet igennem socialforvaltningen i din kommune.
Når programmet er bevilget, vil vi give dig instruktion i at bruge det.