Du kan starte på Deltidspædagogpakken i august. Hvis du har brug for alle fire HF-fag, vil Deltidspædagogpakken løbe over 2 år.
Tilrettelæggelse af undervisningen
For at sikre størst mulig fleksibilitet for dig og din arbejdsgiver er forløbet tilrettelagt som en kombination af online- og fremmødeundervisning.
Onlineundervisning er undervisning, der foregår, når det passer den enkelte (asynkron undervisning). Onlineundervisningen på Deltidspædagogpakken vil bestå af digitale opgaver på KVUC's læringsportal. Opgaverne kan være selvrettende quizzer, mundtlige afleveringer, videoafleveringer, padlet, skriftlige opgaver og meget mere. Der er deadline for opgaver hver uge, og du skal regne med at bruge ca. 5-7 timer ugentligt på onlineundervisningen. Det er vigtigt, at du får lavet opgaverne i onlineundervisningen for at få det nødvendige faglige udbytte af fremmødeundervisningen.
Der er fremmødeundervisning én gang om ugen mellem kl. 8-15. Du aftaler selv med din arbejdsgiver, hvordan arbejdstiden kan tilrettelægges, så du kan deltage i fremmødeundervisningen. På fremmødedagen samler vi op på ugens læsning, introducerer den kommende uges stof, udarbejder opgaver og giver individuel studiestøtte efter behov.
Støttemuligheder
Hvis du har behov for det, hjælper vi dig med at søge Specialpædagogisk støtte (SPS). Det gælder for eksempel, hvis du er ordblind eller har en funktionsnedsættelse.
Læs mere om SPS