Gå til sidens indhold
GSK

Om uddannelsen

Med GSK kan du supplere din eksamen i efterår eller forår, eller begge dele – alt efter hvor mange fag, du har brug for at supplere i. Du kan også vælge at supplere et fag i sommerferien.

På KVUC koordinerer vi GSK-undervisningen i Københavnsområdet og på Sjælland. Det betyder, at du kan ønske at supplere din eksamen tæt på, hvor du bor. 

  • Introduktion

    Hvad er GSK?

    GSK er for dig, som har en adgangsgivende eksamen (fx STX, HF, HHX, HTX), men mangler ét eller flere fag på bestemte niveauer, for at komme ind på en konkret videregående uddannelse. Du har også mulighed for at karakterforbedre, hvis du har dumpet faget på din ungdomsuddannelse, eller hvis du har brug for at forbedre karakteren i et bestemt fag, så du kan opfylde minimumskarakterkravet på den videregående uddannelse.

    Du kan vælge at supplere din eksamen i efterår eller forår, eller begge dele – alt efter hvor mange fag, du har brug for at supplere i. Du kan også vælge at supplere et sidste fag og niveau på et sommerhold, inden du starter på en videregående uddannelse. På sommerholdene er det kun muligt at supplere i ét fag i ét niveau. Det betyder, at du fx kan løfte et fag fra C- til B-niveau eller et fag fra B- til A-niveau.

    På KVUC koordinerer vi GSK-undervisningen i Københavnsområdet og på Sjælland. Det betyder, at du kan ønske at supplere din eksamen tæt på, hvor du bor.

    På KVUC tilbyder vi også selv en lang række af fag. Her får du storbyen som studiemiljø, da vi bor lige midt i centrum af det gamle København.

  • Målgruppe

    Er GSK relevant for mig?

    GSK er for dig, der har brug for at supplere din eksamen, og mangler et eller flere fag på bestemte niveauer, for at blive optaget på den uddannelse du gerne vil starte på.

    Det kan være, at du har eller har haft et år, hvor du har arbejdet eller rejst og nu har brug for de sidste ekstra fag og niveauer, for at blive klar til at læse videre på din ønskede uddannelse. Måske mangler du også at opnå den krævede karakter i et bestemt fag.

    Det kan også være du lige er blevet færdig med din gymnasiale uddannelse og gerne vil læse videre efter sommerferien, men mangler det sidste fag og niveau for at opfylde de specifikke adgangskrav til dit drømmestudie.

    Alt efter din situation kan du vælge hold om foråret eller efteråret eller på komprimerede undervisningsforløb om sommeren.

    Det er relevant for dig at søge optagelse på GSK, hvis du:

    • Mangler et eller flere fag på et bestemt niveau for at opfylde et specifikt adgangskrav til en videregående uddannelse.
    • Skal tage et fag om, som du tidligere har gennemført i din gymnasiale uddannelse, men som du ikke samlet set har bestået
    • Skal have en bestemt karakter i et fag for at opfylde et bestemt karakterkrav fra den videregående uddannelse, og du ikke tidligere har opnået den krævede karakter.

    Vil du supplere på sommerhold?

    Hvis du vil supplere på vores sommerhold, så husk at undersøge om den uddannelsen, du planlægger at søge om optagelse på accepterer, at du sommersupplerer.

  • Fremtidsmuligheder

    Hvad kan jeg bruge GSK til?

    Med GSK får du adgang til at søge optagelse på dit drømmestudie. Når du supplerer din gymnasiale eksamen med GSK, kommer du til at opfylde de specifikke adgangskrav til den videregående uddannelse, du ønsker at starte på.

  • Undervisningssteder

    Hvor kan jeg læse GSK?

    KVUC koordinerer GSK-undervisningen i Københavnsområdet og på Sjælland. Det betyder, at du kan læse gymnasial supplering på flere forskellige skoler og undervisningssteder rundt om på Sjælland og i København.

    I din ansøgning, kan du ønske at gå på en bestemt skole. Vi prøver altid at opfylde dine ønsker, så godt vi overhovedet kan. Men vi kan ikke garantere, at du altid, kan få dine ønsker opfyldt.

    Du kan læse GSK på nedenstående skoler:

    • Frederiksberg VUC & STX
    • Gentofte HF
    • HF & VUC København Syd
    • HF-Centret Efterslægten
    • Ingrid Jespersens Gymnasieskole
    • KVUC
    • Køge Handelsskole
    • N. Zahles Gymnasieskole
    • Rysensteen Gymnasium
    • Vestegnen HF og VUC
    • VUC Lyngby
    • VUC Roskilde
    • VUC Storstrøm
    • Hvidovre Gymnasium (GIF)

    Det er ikke alle skoler der udbyder alle fag. Du kan se det aktuelle udbud af hold på de enkelte skoler, når du søger optagelse via vores online tilmelding.

Vi er altid klar til at hjælpe dig

I GS Vejledningen er vi altid klar til at vejlede dig og svare på dine spørgsmål. Det er os, der hjælper dig med at blive tilmeldt de fag og hold på GS, du gerne vil starte på.

Vælg kurv

Vælg den uddannelse du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb