AVU Enkeltfag

Tilmelding

Hvis du ønsker at starte på AVU Enkeltfag, kan du få hjælp til at tilmelde dig i Studievejledningen for AVU. Studievejlederne hjælper dig med at finde ud af hvilke fag og niveauer, der passer til dig.

Når du skal tilmelde dig, er det er en god idé at være opmærksom på undervisningsstart og tilmeldingsperioder for de fag, du gerne vil læse.

  • Optagelseskrav

    Hvilke krav skal jeg opfylde for at blive optaget på AVU Enkeltfag?

    AVU Enkeltfag består af mange forskellige fag på forskellige niveauer. Derfor er optagelseskravene på fagene også meget forskellige. Inden du bliver tilmeldt på AVU, skal du altid til en samtale med en studievejleder. Her vil vejlederen hjælpe dig med at finde ud af, hvilke fag og niveauer, der passer til dig. 

    Du skal som udgangspunkt være fyldt 25 år, for at kunne tilmelde dig AVU. 

    • Til dig, der er under 25 år

      Du kan tilmelde dig AVU, selvom du er under 25 år, hvis du:

      • er selvforsørgende eller har fast arbejde i minimum 20 timer om ugen.
      • har flere HF-fag, men gerne vil læse ét AVU-fag samtidigt (dog ikke dansk/dansk som andetsprog).
      • har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i gang med en ungdomsuddannelse.
      • har en godkendt ungdomsuddannelse fra et andet land.
      • er på barsel, men ønsker at følge enkelte AVU-fag.
      • følger undervisning på uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen.

      Opfylder du ikke ovenstående krav, skal du i stedet søge ind på Forberedende Grunduddannelse (FGU). Det kan du gøre ved at henvende dig i Den kommunale ungeindsats.

  • Undervisningsstart

    Hvornår kan jeg starte på AVU Enkeltfag?

    De fleste fag på AVU Enkeltfag er halvårsfag, som starter enten i august eller januar. Der findes også AVU-forløb med løbende optag. Du kan altid kontakte Studievejledningen for AVU for at høre om dine muligheder.

  • Tilmelding

    Hvordan tilmelder jeg mig AVU Enkeltfag?

    Du tilmelder dig AVU Enkeltfag i Studievejledningen for AVU. Her hjælper studievejlederen dig med at finde de fag, der passer til dig og får dig tilmeldt de rigtige hold. 

    Til samtalen skal du huske at tage alle relevante eksamenspapirer med. Det kan fx være eksamensbeviser fra folkeskole, sprogskole eller anden uddannelse.

  • Tilmeldingsfrister

    Hvornår kan jeg tilmelde mig AVU Enkeltfag?

    På AVU er der nogle tilmeldingsperioder, som du skal være opmærksom på.

    For fag med start i august, er tilmeldingen åben fra midten af marts og for fag med start i januar, er tilmeldingen åben fra starten af oktober.

    Der findes også AVU-forløb med løbende optag. Du kan altid kontakte Studievejledningen for AVU for at høre om dine muligheder. 

    Start i januar

    Hvis du vil starte i januar, kan du tilmelde dig fra starten af oktober og indtil holdstart i januar.

    Start i august

    Hvis du vil starte i august, kan du tilmelde dig fra midten af marts og indtil holdstart i august. 

Vi er altid klar til at hjælpe dig

I Studievejledningen for AVU er vi altid klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål. Det er os, der hjælper dig med at blive tilmeldt den uddannelse, du gerne vil starte på.

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb