Oplev os

Se alle kursistfortællinger

Med enkeltfag på KVUC får Nicklas en fuld HF 

29. juni 2022 | Af Nathalia Hammer Munch

Vejen gennem uddannelsessystemet har ikke været snorlige for Nicklas, der blev blind som spæd, men i dag er han i gang med at tage en fuld HF på KVUC og drømmer om i fremtiden at læse Musikvidenskab på universitetet.

VUC er en god uddannelsesløsning for Nicklas

Nicklas mistede sit syn som spæd. Efter at have afsluttet folkeskolen i 2011 tog han 10. klasse to gange, prøvede kræfter med højskole og produktionsskole og fik undervisning på Blindeinstituttet i Hellerup.

I 2018 ville han for alvor videre i uddannelsessystemet. Han startede derfor på Frederiksberg VUC & STX, hvor han tog Psykologi som enkeltfag og senere en fagpakke med Dansk, Engelsk og Samfundsfag. Nicklas var egentlig glad for Frederiksberg VUC & STX, men ville meget gerne have Matematik på G-niveau samt Musik, som skolen desværre ikke udbød.

Det gjorde Københavns VUC til gengæld, og Nicklas skiftede derfor til Københavns VUC. Skiftet var heldigvis en god oplevelse. Bl.a. fortæller Nicklas, at fællesskabet på KVUC er godt, og at folk er gode til at hjælpe hinanden. Selv har han i nogle fag fået hjælp af medkursister til notatskrivning og forklaringer af visuelt indhold såsom videoer. 

Jeg synes, at der er et godt fællesskab på holdene. Folk har været gode til at hjælpe hinanden. Det har været medvirkende til, at jeg er fortsat her.

I andre fag har det dog været nødvendigt med sekretærhjælp udefra fx i Matematik, som Nicklas har hævet hele vejen fra G-niveau til C-niveau. Nicklas får også supplerende undervisning på Blindeinstituttet i Hellerup og benytter sig af KVUC's tilbud om specialpædagogisk støtte for at kompensere for sit manglende syn. Samlet set synes han, at VUC er en god uddannelsesløsning, når man er blind.

Fremtidsdrømme om en uni-uddannelse med musik i centrum

Musik har altid været en stor interesse for Nicklas. Han har bl.a. spillet harmonika i mange år, og i dag er guitaren hans foretrukne instrument. Grundet sin musiske interesse overvejer han at læse Musikvidenskab på universitet, når han er færdig med sin HF om et års tid. 

Flere kursistfortællinger

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb