Se alle kursistfortællinger

Det rigtige undervisningsmiljø fik Laura til at blomstre

Da Laura startede på KVUC, havde hun aldrig nogensinde forestillet sig, at hun skulle dimittere med et gennemsnit, der gjorde det muligt for hende at komme ind på psykologistudiet.

30. oktober 2019 | Mød kursisterne

 

 

Se videoen med Laura

I videoen fortæller hun om, hvordan KVUC skabte rammerne for et undervisningsmiljø, der gjorde det muligt for hende at præstere godt fagligt.

Mere om Laura

Da Laura var halvt inde i 2.G på gymnasiet, gik det op for hende, at hun ikke vil kunne komme ind på sit drømmestudie, hvis hun fortsatte i gymnasiet. Det var en udfordring, at det sociale skulle fylde så meget i forhold til det faglige, og Laura følte ikke, at hun kunne præstere, som hun gerne ville.

I stedet valgte Laura at starte på HF Enkeltfag på KVUC, og her passede undervisningsmiljøet meget bedre til hende:

“Det var med det samme, så blomstrede jeg bare fagligt. Der kom bare lige pludselig et rum til, at man kunne være der. Alt var bare okay, det var ikke nederen at lave lektier og det var ikke nederen at række hånden op.”

Det gode miljø betød, at Laura begyndte at få 12-taller på stribe, men det gik først op for hende, hvor godt hun egentlig havde præsteret, da de sidste eksamener nærmede sig og hun endte med et snit, der kunne få hende ind på psykologistudiet.

Med studenterhuen på hovedet, valgte hun derfor at skrive et takkebrev til rektor på KVUC, hvor hun blandt andet skrev:

Min skolegang på KVUC har åbnet for, at jeg nu kan søge ind på mit drømmestudie og starte et nyt uddannelsesforløb op. Det er jeg utrolig lykkelig og taknemmelig over kan lade sig gøre.

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb