Studieliv

Se alle arrangementer

Foredrag af prisvindende dokumentarfotograf Mads Nissen

Onsdag den 14. september får KVUC besøg af Mads Nissen, én af Danmarks mest markante og prisvindende dokumentarfotografer. Han vil fortælle om sit spændende arbejde, bl.a. om sin seneste opgave i Ukraine.

Dokumentarfotograf Mads Nissen

Mads Nissen har siden 2014 været fastansat fotograf på Dagbladet Politiken. I sit arbejde sætter han fokus på store globale udfordringer såsom ulighed, manglende menneskerettigheder og menneskets ofte destruktive forhold til naturen.

I 2021 vandt hans fotografi ”The First Embrace” fra COVID-19-krisen i Brasilien hovedprisen i World Press Photo – den højeste pris inden for dokumentarfotografi. En pris han også vandt i 2015 – dengang for et fotografi af det russiske homoseksuelle par Jon og Alex.

Senest har han i august 2022 sammen med Dagbladet Politiken vundet prisen Visa d'Or Daily Press Award på verdens største fotofestival for reportagefotografi, Visa Pour l'Image, for sin serie af fem fotografier fra konflikten i Ukraine.

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb