Foredrag med forfatter Morten Pape
I anledning af Læseugen på KVUC kommer forfatteren Morten Pape på besøg og fortæller om sin baggrund og veje ind i litteraturens verden.

Morten Pape debuterede som forfatter i 2015 med romanen "Planen", som han vandt BogForums Debutantpris for. Siden skrev han "Guds bedste børn", der ligeledes vandt en pris, nemlig DR Romanprisen i 2019.
Begge bøger er skrevet med udgangspunkt i forfatterens eget liv, herunder hans opvækst i det udsatte boligområde Urbanplanen i København, hvis multikulturelle miljø prægede ham på godt og ondt.
Foredraget foregår onsdag d. 29. marts kl. 10.00-11.00 i Stjernesalen i Sankt Petri Passage 1 og er forbeholdt tilmeldte hold.