Digitale fodspor v. Pernille Tranberg
Hvilke fordele og ulemper er forbundet med big data, dataforudsigelser og kunstig intelligens? Få en dybere forståelse for datatidsalderen, og hvordan den forandrer vores samfund.
Aldrig før har emner som online privacy og individets ret til at kontrollere sin digitale identitet fyldt så meget i den offentlige debat, som det er tilfældet i dag.
Få konkrete eksempler på, hvad der kan ske, hvis du ikke tager kontrol over dine data, og hvorfor du bør værne om dit digitale omdømme. Desuden kan få viden om værktøjer, som du kan tage i brug for at beskytte og optimere på din digitale identitet - det handler om at være smart med sine data.
Dagens foredragsholder er Pernille Tranberg, som er uddannet journalist og tidligere har arbejdet for Berlingske Media som redaktionel udviklingschef, været chefredaktør for Tænk og tech- og undersøgende reporter på Politiken. Pernille Tranberg er desuden forfatter til syv bøger, herunder "Fake it - om big data og digitalt selvforsvar" (2012) og "Dataetik - den nye konkurrencefordel" (2016).
Arrangementet afholdes for kursister på KVUC.