Bag om Auschwitz og Neuengamme
Bliv ført på en historisk rejse tilbage til 2. verdenskrig og bag om koncentrationslejrene Auschwitz og Neuengamme, når forfatter Peter Langwithz Smith fortæller om folkedrabets teknik.
Over 1 million mennesker blev myrdet i Auschwitz-Birkenau, som var nazisternes største koncentrations- og udryddelseslejr. Koncentrationslejren Neuengamme var den lejr, som flest danskere blev deporteret til, og den spiller derfor en central rolle i historien om Danmarks besættelse.
Koncentrationslejrens historie, fangernes livsvilkår og masseudryddelsesteknikker, udgør nogle af de grundlæggende forudsætninger for at forstå, hvilket helvede lejrkomplekset var. Kom og bliv klogere på, hvordan koncentrationslejrene under 2. verdenskrig blev anvendt som terrorinstrument, henrettelsessted og arbejdskraftreservoir for SS og den tyske industri.
Foredraget er åbent for alle kursister på KVUC. Hvis du ikke er kursist på KVUC, skal du tilmelde dig til Frederik Kruse på fk@kvuc.dk.