Orienteringsaften for HF ASF og HF Inklusion+
Overvejer du at starte på HF Inklusion+ eller HF ASF? Så kom forbi og besøg os til orienteringsaften! Her kan du få mere information om uddannelserne og få svar på de spørgsmål, du måtte have.
Til orienteringsaften kan du få indsigt i studieforløbene HF ASF og HF Inklusion+. Du vil få mulighed for at møde nuværende kursister, undervisere, studievejledere og mentorer, der kan give dig en forståelse af hverdagen på KVUC.
Du kan også blive klogere på uddannelsernes organisering, undervisningens struktur, optagelseskrav og særlige støttemuligheder.
Aftenen på HF ASF er for dig, der:
- ønsker at tage en 2-årig gymnasial ungdomsuddannelse
- har en diagnose på autismespektret
- er nysgerrig på at vide mere om uddannelsen
Aftenen på HF Inklusion+ er for dig, der:
- ønsker at tage et HF-forløb på ca. 3 år
- har en diagnose på autismespektret eller har et lignende støttebehov
- er nysgerrig på at vide mere om uddannelsen
Tilmelding er ikke nødvendig.