Oplæg med forfattere Rasmus Nikolajsen og Rasmus Daugbjerg
Kom og mød de to danske forfattere Rasmus Nikolajsen og Rasmus Daugbjerg til en snak om forholdet mellem litteratur, natur og menneske.
Rasmus Nikolajsen har siden sin debut med samlingen "Digte om lidt" (2000) en række anmelderroste udgivelser bag sig. Hans seneste udgivelse var "Måske sjælen", der udkom i maj 2022 og blev nomineret til Weekendens Litteraturpris.
Rasmus Daugbjerg debuterede med romanen "Rygtet" i 2021. Hans anden roman "Trold" udkom sidste år - samme år som han blev nomineret til bibliotekernes forfatterpris, Edvard P.-prisen.
Oplægget vil finde sted tirsdag d. 28. februar klokken 12.30-14.30 i Stjernesalen i Sankt Petri Passage 1. Oplægget er forbeholdt tilmeldte kursister og medarbejdere på KVUC.