Forfatter Malte Tellerup holder oplæg med udgangspunkt i sine bøger
Den danske forfatter Malte Tellerup har siden sin debut i 2017 fået ros for sin undersøgende måde at skrive realistisk samtidslitteratur på.
Foto-kredit: Rita Kuhlmann
I 2023 udgav han kortromanen 'Spræng fabrikken'. Den stiller spørgsmålet om klimaaktivisme på spidsen med sin skildring af tre unge, der planlægger et bombeattentat mod virksomheden Cheminova.
Senest har han udgivet romanen 'Mestrene'. Med udgangspunkt i en håndboldspillende hovedperson kaster bogen et kritisk blik på håndboldkulturen – og bredere samfundets udgrænsende fællesskaber og præstationskultur.
Han fortæller om emner som landdistriktspolitik, klimakrise og landbrug, aktivisme og en grønnere fremtid.
Arrangementet er for kursister på KVUC.