Forfatteroplæg med Merete Pryds Helle
I anledning af Læsugen vil forfatter Merete Pryds Helle holde oplæg med udgangspunkt i sin roman 'Det vågne hjerte'. En historisk fortælling om 80'ernes komplicerede kvindekamp.
Onsdag d. 9. oktober fylder vi igen Studiesalen til forfatteroplæg, når den anerkendte forfatter Merete Pryds Helle vil fortælle om sin udgivelse 'Det vågne hjerte'.
Romanen tager udgangspunkt i et mislykket overfald, som hovedpersonen, Lis, oplever i starten af bogen, og følger siden hendes reaktioner på og forandringer efter denne oplevelse. Samtidig er det nærliggende at dykke ned i det søsterskab, der bærer karaktererne igennem 80'ernes kvindekamp.
'Det vågne hjerte' er tredje bind i Merete Pryds Helles udgivelser om Danmarks historie op gennem det 20. århundrede fortalt ud fra et kvindeperspektiv. Forud har hun udgivet værkerne 'Skønhed' og 'Vi kunne alt', men værkerne kan også læses selvstændigt.
Oplægget er for tilmeldte kursister og medarbejdere.