Forfatter Anna Juul holder oplæg til Læseugen
Anna Juuls humoristiske tilgang til tunge emner kommer bl.a. til udtryk i hendes værker 'Superskurk' og 'Penge og Bacon'. Til forfatteroplægget kan du blive klogere på, hvordan hun i sine værker balancerer mellem humor og alvor.
Fotokredit: Anna Juul
Anna Juul er uddannet manuskriptforfatter ved Den danske Filmskole, og har bl.a. været forfatter på programmet 'Den Korte Radioavis' på Radio24syv.
Tirsdag d. 8. oktober gæster hun Studiesalen på KVUC til et oplæg om sit forfatterskab.
Hendes seneste bog 'Superskurk' er en skildring af, hvordan mørke sider er et livsvilkår for mange med psykiske lidelser. Men samtidig er bogen et politisk projekt om at skabe opmærksomhed omkring, hvordan en af de største helbredsmæssige udfordringer svigtes grundet en presset i psykiatri.
'Penge og Bacon' er en humoristisk fortælling om et ægtepar, der isoleres i deres lejlighed på Østerbro under en klima-lockdown. Romanen skildrer hverdagens absurde situationer fyldt med både ensomhed og længsel.
Oplægget er for tilmeldte kursister og medarbejdere.