Forfattermøde: Hør aktuelle forfattere fortælle om deres nyeste værker
Bliv inspireret til din næste bog, når forfatterne bag 'Kun til navlen' og 'Uden angst' besøger Studiesalen på KVUC.
Resten af året kan du blive klogere på tankerne bag aktuelle anmelderroste bøger, når forlaget Lindhardt & Ringhof inviterer til Forfattermøder i samarbejde med KVUC.
Fredag d. 30. august fra kl. 8.30-9.00 fortæller debutanten Linea Maja Ernst om sin roman 'Kun til Navlen'. Temaer som kærlighed, venskab og længsel udfoldes i en fortælling om en gruppe venners kaotiske sommerhustur.
Frederik Dirks Gottlieb og Sebastian Swane bidrager med deres perspektiver på, hvordan man lærer at kontrollere angst ud fra deres bog 'Uden angst'.
Kom forbi Studiesalen på KVUC inden skole eller arbejde og væk din læselyst.
Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.