Oplev os

Se alle arrangementer

Oplev to bogaktuelle forfattere til Forfattermøde på KVUC

Til dette Forfattermøde kan du møde de to bogaktuelle forfattere Eva Ravnbøl og Anne-Marie Vedsø Olesen til en snak om deres nyeste udgivelser. 

Kom til Forfattermøde fredag d. 26. september, når vi fylder Studiesalen i samarbejde med Lindhardt & Ringhof. Det bliver en morgen med Italiensk mad og nordisk mytologi. 

Eva Ravnbøl: 'Guds eget køkken' 
Bogen indeholder klassiske retter fra Guds eget køkken, Italien. Som Mamma laver dem, og som hun har lært at lave dem af sin Mamma. For er der noget. der er regler for og fuldstændig styr på i Italien, så er det maden. For italienere er mad nostalgi, maden samler og giver tryghed. I bogen har Eva Ravnbøl samlet nogle af sine egne, sine venners og familiens livretter fra det italienske køkken.

Anne-Marie Vedsø Olesen: 'Flammesværdet'
Ragnarok nærmer sig i det femte og afsluttende bind af Anne-Marie Vedsø Olesens fortælling om vølven Snehilds færd gennem livstræets ni verdener. Synerne er ved at tage magten over Snehild, der må opsøge asegudernes konge Odin i Asgård, for at genvinde kontrollen over sine vølveevner. Imens tiltager opløsningen i Yggdrasil, fimbulvinteren strammer sit knugende greb, og i dybet bobler essen hos ildjætterne. Den lovløse kragedronning Berghild samler røverklanen til strid under sit hævnsværd, i Alflev opfostrer høvding Une den dræbte kong Aslaks søn, og i Himlinge smeder ypperstepræstinden Ragnfrid rænker mod det nye kongepar. Hver niende dag skælver verden, når den lænkede Loke skriger af smerte.

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb