Oplev os

Se alle arrangementer

Oplev to bogaktuelle forfattere i en snak om deres udgivelser

Til Forfattermødet på KVUC lukker Kristian Husted dig ind i en sand fortælling om sin ven Ivan, der endte i de ukrainske specialstyrker, mens Lone Theils fortæller om det nyeste bind i sin krimiserie om journalisten Nora Sand.

D. 16. maj fra kl. 8.30 til 9.00 inviterer vi endnu engang til Forfattermøde. Her kan du opleve to aktuelle forfattere i en snak om deres nyeste udgivelser. 

Kristian Husted, forfatteren bag Vahid fra 2019, er aktuel med sin nye dokumentariske bog Ivan. En sand fortælling om et menneskes kompromisløse kamp go frihed og sikkerhed. Lone Theils’ populære krimiserie om Nora Sand fortsætter nu i En djævelsk plan. Denne gang er Nora Sand trukket ind i en uhyggelig sag om kidnappede au pair-piger, hvor hvert sekund tæller. Læs mere om udgivelserne her. 

Kristian Husted: 'Ivan'

I marts 2022 dukkede Kristian Husteds ukrainske ven Ivan op i København, på vej hjem for at kæmpe imod den russiske invasion. Uden meget træning endte han i de ukrainske specialstyrker ved fronten i både Butja og Kharkiv – og omkom blot to måneder senere. ”Ivan” er en hyldest til et menneskes utrættelige og kompromisløse kamp for frihed og sikkerhed, men også en beretning om et besværligt venskab fyldt med modsætninger, politisk uenighed og forskellige ideologiske ståsteder. Gennem samtaler med familie og venner fortæller Kristian Husted om Ivans opvækst i Kyiv i årene efter Sovjetunionens sammenbrud, frihedskampen på Majdan og flugten til Grønland, inden Ivan til sidst vender om og drager hjem for at give sit liv for sit land.  

Lone Thiels: 'En djævelsk plan'

Da et dansk forældrepar efterlyser deres forsvundne datter ved en havefest i Den Danske Kirke i London, bliver journalist Nora Sand uforvarende trukket ind i en uhyggelig sag om kidnappede au pair-piger, der ikke giver lyd fra sig, når de forlader deres stillinger i velhavende britiske familier. Gennem efterforskningen tegnes langsomt et billede af en kidnapper med en djævelsk plan. En plan, der kan komme til at koste Nora livet, hvis hun kommer for tæt på. En djævelsk plan er syvende bind i serien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London. Bøgerne er solgt til udgivelse i 16 lande, og første sæson i en tv-serie har haft premiere.

 

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb