December måneds Forfattermøde byder på julemagi og store fortællinger
Til Forfattermøde på KVUC kan du endnu engang opleve to aktuelle forfattere i en snak om deres udgivelser. Begge værker centrerer sig om juletidens magi. Mens Knud Romers og Karin Rytters bog indeholder 24 dragende digte, sætter Merete Pryds Helles roman store tanker i gang med en fortælling om menneskehedens historie.
Fredag d. 13. december fra kl. 8.30-9.00 åbner KVUC dørene, når vi i samarbejde med Lindhardt og Ringhof holder Forfattermøde.
Denne morgen kan du møde Knud Romer, som sammen med Karin Rytter fejrer al julens magi med deres bog '24 dage med rim i december'. Bogen kombinerer stemningsfulde rim med smukke illustrationer, hvilket gør den til et kunstværk i sig selv.
Merete Pryds Helles roman 'Den store åbning' drejer sig tilmed omkring juletiden. Mens en gruppe venner og familiemedlemmer forbereder sig til højtiden, planlægger Mørkestofferne, der befinder sig langt ude i universet for mange tusinder af år siden, deres overlevelse. Sammen med Mørkestofferne rejser vi gennem menneskehedens historie- Big Bang til nutiden fyldt med pakkeleg, klimaangst og familiekonflikter.
Besøg os i Studiesalen til julemagi og store fortællinger!
Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.