Carbon Capture Storage – en stopklods til klimaforandringer?
Kom med i dybden og hør om lagring af CO₂ i undergrunden. Hvordan gør man egentlig det, og hjælper det virkeligt at begrave problemet?
En af løsningerne til at bremse de menneskeskabte klimaforandringer er at lagre drivhusgassen CO₂ i geologiske formationer dybt nede under os – og Danmarks undergrund egner sig godt til netop det.
Marie Keiding har en ph.d. i geofysik og kommer fra De Nationale Geologiske Undersøgelse for Danmark og Grønland (GEUS). Hun vil gøre os klogere på, hvordan såkaldt Carbon Capture Storage kan være en stopklods til klimaforandringerne.
Oplægget foregår i Studiesalen onsdag d. 20. november fra kl. 12.15-13.15.
Arrangementet er for tilmeldte kursister og medarbejdere.