Om KVUC

Se alle nyheder

KVUC holdt Ungdomskonferencen 'LifeHacks' for 2. år i træk

Årets Ungdomskonference 'LifeHacks' på KVUC satte fokus på ungdomslivets udfordringer, men også elevernes kreativitet, håb og ønsker for fremtiden.

Cykeldrengene afsluttede Ungdomskonferencen med et fælles foredrag i Studiesalen for alle eleverne.

“Hold kæft, vi har det godt!” Med de ord satte Cykeldrengene et afsluttende og meget entusiastisk udråbstegn bag Ungdomskonferencen 'LifeHacks' på KVUC anno 2025. 

Ungdomskonferencen er en årlig begivenhed for KVUC's elever på 2-årig og 3-årig HF. En dag fyldt med foredrag, oplæg og workshops, der har til formål at styrke elevernes trivsel, motivation og gennemførsel.

"Dagen er fri af sædvanlige skoleforpligtelser, pensum, lektier og eksamensfokus. I stedet drejer Ungdomskonferencen sig om det liv, eleverne lever uden for skolen, de udfordringer et ungdomsliv kan indebære, men også om elevernes kreativitet, håb og ønsker for fremtiden," fortæller projektgruppen bag Ungdomskonferencen.

Cykeldrengene Emil og Nicklas er kendt fra tv-programmet ‘Alene i Vildmarken’ 2021 og holdt foredrag om deres spændende cykelrejser, drømme og positive tilgang til livet. 

"Vores elever kunne med foredraget få inspiration og mod til selv at planlægge eventyrlige sabbatår og rejser ud i verden, men måske også opdage, at det kan være nødvendigt at hænge i og holde ud, når livet er lidt surt og udfordrende."

Udover Cykeldrengenes engagerende foredrag bød Ungdomskonferencen på en lang række forskellige workshops og oplæg med interne og eksterne oplægsholdere, hvor temaerne spændte bredt: 

  • Investering i en foranderlig verden 
  • Søvn og skærm 
  • Privatøkonomi 
  • 'Dårlig voksen' 
  • Alkoholmisbrug i familien 
  • Sex, prævention, seksuelle rettigheder og trivsel
  • Kreativ skrivning 
  • Angst
  • Alle kan tegne – tegning som notetagningsværktøj 
  • Ludomani og gambling 
  • Styrketræning er for alle
  • Ordblind og hvad så?
  • Rusmidler og ungeliv
  • Karriemuligheder i Forsvaret

 

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb