Tre HF-kursisters vej til KVUC
I slutningen af 2019 bød KVUC’s kommunikationsafdeling et hold HF-kursister indenfor til en dag med praktisk kommunikationsarbejde i forbindelse med den årlige praktikdag. En gruppe valgte at lave tre portrætter, som vi bringer uddrag fra her.
Med udgangspunkt i emnet "Kursist på KVUC: Med storbyen som studiemiljø" fik andetårskursisterne fra HF stillet til opgave at udvikle et kommunikationsprodukt, der skulle målrettes kommende kursister på den 2-årige HF. Dette endte ud i alt fra videoer og billedserier til konceptidéer og en række personlige artikler.
Nedenfor kan du læse uddrag fra tre portrætartikler, der blev skrevet af en af grupperne. Her fortæller Emilie, René og Julie om deres liv før de begyndte på KVUC, og nogle af de overvejelser, der dannede baggrund for deres endelige valg af den 2-årige HF på KVUC.
Tid til forandring – fra søværnet til HF
31-årige René følte, at det var på tide at skifte kurs i livet og komme tilbage på skolebænken efter mange års ufaglært arbejde. Selvom han endnu ikke er helt sikker på, hvad HF-uddannelsen skal bruges til, har han det godt med at have taget et aktivt valg om at udvide sin horisont.
Før jeg startede på HF, arbejdede jeg i søværnet i 8 år. Først som konstabel og senere som befalingsmand. På et tidspunkt kunne jeg ikke længere se mig i faget, og jeg valgte derfor at tage et år på højskole for at vende mig til livet som civil. Jeg valgte at begynde på den 2-årige HF, da jeg følte, at det var på tide at lave noget andet end ufaglært arbejde.
Jeg havde en del fordomme om at starte på en VUC. Jeg forventede at møde en masse ”udskud”, som gik i skole for at få understøttelse. Men dette billede blev gjort til skamme, da jeg mødte mennesker som mig selv, der ikke nødvendigvis vidste, hvad de ville med deres liv.
Jeg har taget ansvar for min fremtid.
Jeg føler, at det kan være lidt tabubelagt at nævne, at man går på en VUC, men efter et år på KVUC har jeg det helt fint med at nævne det. Jeg tager dog mig selv i nogle gange at tale min HF ned. Men det burde jeg ikke, for jeg har taget ansvar for min fremtid.
Væk fra de vante omgivelser
Emilie på 20 år bor i Frederikssund, men valgte at tage sin HF på KVUC for at komme tættere på storbylivet og væk fra de vante omgivelser i hjembyen. Efter et par afbrudte uddannelsesforløb trængte hun til helt nye indtryk.
Jeg har valgt den 2-årige HF, fordi jeg har prøvet flere forskellige uddannelser, hvor det bare ikke fungerede. Det var bare nu, jeg skulle have færdiggjort en uddannelse, så jeg har noget med i min bagage. Da der ikke er noget bestemt alderskrav, og det kun tager to år, gav det bare mening for mig med den 2-årige HF.
Lokationen var helt klart med til at påvirke min beslutning.
Det faktum at KVUC ligger så centralt, var helt klart med til at træffe min beslutning. Jeg bor i Frederikssund, hvilket er over en time væk fra skolen. For mig er det dog ikke afstanden, der er vigtig. Det vigtige for mig er, at jeg kom væk fra mine vante omgivelser. Jeg skulle ud og møde nogle nye mennesker, som jeg på ingen måde kendte til, og jeg skulle ud og have en ny hverdag. Og så er det bare så lækkert, at man er så tæt på storbylivet. Du har så mange muligheder, hvis du fx lige trænger til en kaffe, skal på biblioteket eller har glemt din frokost. Efter skole behøver du ikke tage så langt – shoppingmulighederne ligger kun en gade væk. Dér, hvor jeg kommer fra, går du i skole midt ude på en mark – her er du bare midt inde i centrum, og du har derfor så mange flere muligheder.
Fordomme og tvivl om uddannelsesvalg
17-årige Julie havde mange overvejelser omkring valg af ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Overvejelserne omhandlede blandt andet nogle af de fordomme, hun havde om HF, før hun startede.
Jeg valgte den 2-årige HF efter grundig overvejelse. En af mine overvejelser gik på, at jeg synes, det virkede realistisk at komme igennem. Derimod virkede gymnasiet som noget meget fjernt og som noget, der var meget hårdt. Én af de værste fordomme, jeg havde, før jeg startede på KVUC, var, at folk ikke var så fagligt kompetente.
Vi er alle sammen gode på hver vores måde.
Før jeg startede, var jeg ret sikker på, at jeg nok ville være den bedste i klassen, fordi alle andre på HF nok ikke rigtig kunne finde ud af noget andet. Og det passer jo overhovedet ikke. Vi er alle sammen gode på hver vores måde. Der er måske nogle, der ikke er så gode til matematik, men så får de 12 i dansk og samfundsfag. Jeg havde også en fordom om, at der ville være en gruppe socialt udsatte, men det passer heller ikke, for der går en helt masse forskellige mennesker på HF og på KVUC. Både de sociale party-goers, dem der er mere stille, dem der godt kan lide at tegne, og dem der gamer. Der er plads til alle!
Jeg tvivler ikke længere på, om HF er det rigtige for mig. Lige inden jeg startede, var jeg dog meget nervøs. Var det nu det rigtige? Det her er min fremtid. Bliver jeg den yngste? Kommer jeg slet ikke til at kunne tale med nogen, fordi alle andre er ældre? Men så startede jeg, og alt kørte som smurt. Jeg kan huske nogle uger inde i forløbet, hvor det gik op for mig, at jeg glad for at tage i skole, og det bekræftede mig i, at det var det rigtige valg – og sådan har jeg det stadigvæk.