Gå til sidens indhold
Om KVUC

Se alle nyheder

Morgen i Salonen: Ordblindhed - vejledning, viden og teknologi

KVUC inviterer til morgenmad, nyeste viden om ordblindhed og mulighed for dialog d. 2. oktober 2019 fra kl. 8.00-10.00. Morgen i Salonen er et netværksmøde for KVUC’s samarbejdspartnere i hovedstadsområdet.

Fem kursister laver gruppearbejde i Salonen

Hver 6. dansker mellem 16 og 65 år har svært ved at læse simple tekster. Og en del af denne gruppe er ordblinde.

Kender du som professionel alle de støttemuligheder, som findes? For der er hjælp at hente, og det behøver ikke være så kompliceret.

I anledning af den nationale ordblindeuge i uge 40 inviterer KVUC til Morgen i Salonen med fokus på læse- og skrivevanskeligheder.

”KVUC inviterer til Morgen i Salonen to gange om året, hvor vi sætter fokus på aktuelle temaer. Uddannelses- og vejledningslandskabet ændrer sig hele tiden, så vi prøver her at skabe et forum, hvor vi sammen kan blive opdateret på ny viden og mødes i dialog om aktuelle opgaver og udfordringer. Hvis vi sammen skal støtte de unge og voksne til at få et godt studie- og arbejdsliv, mener vi, at dette er vigtigt”, fortæller projektleder Marie Louise Scharff Grandorf fra KVUC’s Vejledning.

KVUC udsender invitation til Morgen i Salonen via en nyhedsmail. Når du tilmelder dig, modtager du automatisk fremtidige invitationer, men du kan selvfølgelig altid afmelde dig. Kan du ikke deltage denne gang, er du meget velkommen til at sende en mail til morgenisalonen@kvuc.dk for at modtage invitationen fremover. Du er selvfølgelig også velkommen til at dele invitationen med dine kolleger.

Praktiske informationer

Morgen i Salonen bliver afholdt onsdag d. 2. oktober kl. 8.00-10.00 og finder sted på Københavns VUC tæt på Nørreport station.

Salonen (lokale V025) findes i stueetagen i Vognmagergade 8, 1120 København K. Der er også mulighed for at bruge indgangen direkte til Salonen på hjørnet af Gothersgade og Sjæleboderne.

Af hensyn til forplejning, skal tilmelding ske senest fredag d. 27. september 2019 pr. mail til morgenisalonen@kvuc.dk. Vær opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser. Tilmeld derfor dig og dine kolleger i god tid for at være sikre på at få plads.

Dagens program

8.00 – 8.30: Ankomst og morgenmad

8.30 – 8.40: Velkomst v. uddannelseschef Anne-Mette Rasmussen

  • Hvorfor sætter vi fokus på ordblindhed?

8.40 – 9.05: Hvad er ordblindhed? v. audiologopæd Trine Frederiksen

  • Hvad er læse-skrivevanskeligheder? Hvordan kommer disse udfordringer til udtryk, og hvordan kan de spottes hos den enkelte?

9.05 – 9.15: Pause

9.15 – 9.30: Læse- og skriveteknologi v. LST-vejleder Karsten Jepsen

  • Hør om, hvordan læse- og skriveteknologi kan gøre hverdagen nemmere for ordblinde.

9.30 – 9.45: Mød en kursist

  • Hør en kursist fortælle om sin hverdag, de udfordringer han har mødt igennem sin uddannelse og hvad støttemulighederne har betydet for hans skolegang.

9.45 – 9.55: SPS er mange ting v. vejleder Marie Louise Grandorf

  • SPS (Specialpædagogisk støtte) er en mulighed på alle uddannelser på KVUC. Få et kort overblik over de forskellige støttemuligheder, og måden vi organiserer SPS-støtten på.

9.55 – 10.00: Farvel og tak for i dag v. konsulent Lotte Hüttel

Du er meget velkommen til at blive lidt længere, da der vil være mulighed for at møde vejledere fra vores forskellige tilbud.

For yderligere oplysninger, kontakt:


Marie Louise Scharff Grandorf

Studievejleder og projektleder

Lotte Hüttel

Uddannelsesleder

Læs mere

Nyhed

KVUC skal støtte ordblinde på videregående uddannelser

Fra august 2019 bliver KVUC leverandør af studiestøtte til ordblinde på alle videregående uddannelser i hovedstaden.

Læs mere
Nyhed

Temaaften: Ordblind, ung og ungdomsuddannelse

KVUC sætter igen fokus på unge ordblinde og udfordringer i uddannelsessystemet. Hør om andres erfaringer med ordblindhed og få gode råd fra eksperter,…

Læs mere
Nyhed

Ny 2-årig HF-klasse for unge med autisme

Fra august 2019 udbygger KVUC sit uddannelsestilbud til unge med autisme med en ny 2-årig HF klasse.

Læs mere
Vælg kurv

Vælg den uddannelse du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GSK
GSK - Gymnasial supplering