Gå til sidens indhold
Om KVUC

Se alle nyheder

HF kursister: Ikke rigtigt at devaluere værdien af den blå HF-hue

I de aktuelle forhandlinger om en ny gymnasiereform diskuteres det, om den nuværende adgang fra den 2-årige HF til de lange videregående uddannelser på universitetet skal begrænses. På KVUC er stemningen blandt HF-kursisterne klar: Det vil være et helt forkert signal at sende. Rektor mener, det vil ramme mønsterbryderne, og at KVUC’s gode resultater taler for sig selv.

HF kursister translokation

Foranlediget af de igangværende forhandlinger om en ny gymnasiereform har mange kursister på KVUC-kursister ganske markante synspunkter. Flere har givet udtryk for dem på KVUC’s Facebook side. 

Hele 48% af KVUC’s HF-studenter tager en lang videregående uddannelse, og KVUC’s HF-kursister har et af landets højeste karaktergennemsnit. KVUC’s resultater taler for sig selv. 

KVUC’s rektor, Søren Fersløv Andersen, har i bl.a. Altinget.dk pointeret, at han frygter, at reformudspillet vil ramme mønsterbrydere, fordi det som signal vil være en devaluering af HF-huens værdi. Ifølge Søren Fersløv Andersen vil det ramme mønsterbryderne hårdere end adgangskravet på 04. 

”Hele 48% af KVUC’s HF-studenter tager en lang videregående uddannelse, og KVUC’s HF-kursister har et af landets højeste karaktergennemsnit. KVUC’s resultater taler for sig selv. HF skal da fortsat åbne døre til alle videregående uddannelser”, lyder Søren Fersløv Andersens opfordringer til politikerne i de aktuelle forhandlinger om en ny gymnasiereform. 

Her er et udpluk af, hvad to HF’ere fra KVUC udtaler: 

Jakob, 29 år

Efter 10. klasse fortsatte Jakob Miller på handelsskolen, men måtte på grund af koncentrationsbesvær droppe ud, efter kun få måneder. Efter en årrække som ufaglært i vindmølleindustrien og som soldat i Afghanistan begyndte Jakob på HF. Til sommer får han huen på og ønsker, at studere matematik og økonomi på universitetet. For Jakob ville forslagene om HF i gymnasiereformen betyde, at han ville komme endnu senere i gang med sin universitetsuddannelse: ”De fleste vil jo bare gerne videre, når de starter på HF, fordi de starter forholdsvis sent. Det være spild af tid at bruge et halvt år på at supplere fag, og derefter vente et halvt år mere på at blive optaget på et studie”. 

Therese, 21 år

For Therese Selchau var gymnasiet ikke nogen succesoplevelse, da hun måtte droppe ud grundet lave karakterer og dårlige oplevelser. I dag læser Therese HF Enkeltfag på KVUC, hvor hun begyndte, efter hun droppede ud af gymnasiet med dårlige karakterer. For hende var HF en ny mulighed for at opnå drømmen om en videregående uddannelse. Med et gennemsnit på 10,8 har hun planer om, at starte på medicin til sommer. Derfor siger Therese, ”at det er dybt latterligt, at de overhovedet overvejer, om HF skal være adgangsgivende. For mig var det en ny chance for at opnå det, jeg gerne vil i livet”. 

Læs mere

Nyhed

”Her ser lærerne ikke på mig som om jeg er et barn”

Therese Selchau droppede ud af gymnasiet med dårlige karakterer, men hun får nu høje karakterer på HF. Hun vil gerne læse medicin. På HF oplever hun,…

Læs mere
Nyhed

Fravær på VUC - Hvad er et godt tal egentlig?

Altinget skriver at ”Voksenuddannelser plages af massivt elevfravær”. Gennemsnitlig 35% på den almene voksenuddannelse på 9. og 10. klasses niveau. De…

Læs mere
Nyhed

Udsatte elever skal mødes med både krav og empati

Udsatte elever skal lære basale studiekompetencer, hvis vi skal bringe dem sikkert videre i uddannelsessystemet. Med små skridt skal elevernes tro på…

Læs mere
Vælg kurv

Vælg den uddannelse du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GSK
GSK - Gymnasial supplering