Chat with us, powered by LiveChat
Spansk begyndersprog B

Lær Spansk begyndersprog på B-niveau

På Spansk begyndersprog B opbygger du et basalt ordforråd og kendskab til spansk sprog og grammatik. Du får samtidig viden om kultur, historie og samfundsforhold i Spanien og andre spansktalende lande og områder.

  • Indhold og læringsmål

    Hvad lærer jeg i Spansk begyndersprog B?

    I spansk begyndersprog B-niveau opbygger du et basalt ordforråd og kendskab til spansk sprog og grammatik. Du får samtidig viden om kultur, historie og samfundsforhold i Spanien og andre spansktalende lande og områder såsom Peru, Chile og Cuba.

    Vi arbejder i løbet af undervisningen med 3-5 forskellige emner. Du skal læse korte tekster, blogs, artikler og sange, se film og korte dokumentarer, der knytter sig til emnerne. Emnerne kan fx være unges vilkår i det moderne Spanien og Latinamerika, familiestruktur eller kærlighed.

    Undervisningen i Spansk begyndersprog B sætter dig i stand til at forstå talt og skrevet spansk og udtrykke dig mundtligt og skriftligt om almene og kendte emner på et meget enkelt sprog. Sidst, men ikke mindst, lærer du også at benytte relevante hjælpemidler, såsom ordbøger og grammatiker.

    I Spansk begyndersprog B kommer du til at arbejde sammen med de andre kursister i par og grupper. Derudover kommer du til at bruge forskellige IT-redskaber til at øve dit spansk.

    Læreplan for Spansk begyndersprog B

    Du kan få mere information om fagets indhold og læringsmål i læreplanen, der findes på emu.dk.

    Gå til læreplan for Spansk begyndersprog B
  • Eksamen

    Hvordan foregår eksamen i Spansk begyndersprog B?

    Spansk begyndersprog B afsluttes med en mundtlig eksamen, der varer ca. 30 minutter. Før eksaminationen har du ca. én times forberedelsestid.

    Om den mundtlige eksamen

    Til den mundtlige eksamen skal du vise, at du kan læse og forstå en spansksproget tekst, fremlægge og samtale om teksten på et enkelt spansk. Du skal yderligere kunne referere til de emner, som du har arbejdet med i undervisningen. Du skal også vise, at du kan samtale på spansk om almene emner med udgangspunkt i et billede.

  • Optag

    Hvad kræver det at blive optaget på Spansk begyndersprog B?

    Du kan følge Spansk begyndersprog på B-niveau, hvis du opfylder de almindelige krav til den uddannelse, du tager faget på.

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb