Dansk som andetsprog B

Læs Dansk som andetsprog på B-niveau

Dansk som andetsprog B består af et sprogligt, et litterært og et medie-element. Du kommer i undervisningen til at træne og forbedre både dit talesprog og dit skriftsprog, og du vil komme til at læse, analysere og fortolke litterære tekster fra 1870 til i dag.

  • Indhold og læringsmål

    Hvad lærer jeg i Dansk som andetsprog B

    Dansk som andetsprog B består af et sprogligt, et litterært og et medie-element. På faget kommer du til at arbejde med fire temaer: 'Det lokale og det globale', 'Samfund, individ og identitet', 'Køn og frihed' og 'Sprog og kultur'. 

    Du kommer i undervisningen til at træne og forbedre både dit talesprog og dit skriftsprog. Du skal formidle danskfagligt både mundtligt og skriftligt, og en del af din skriftlige træning indgår i undervisningstimerne. 

    Du vil komme til at læse, analysere og fortolke litterære tekster fra 1870 til i dag. Du kommer også til analysere materialer fra medier og arbejde med bl.a. filmiske virkemidler. Undervejs kommer du til at arbejde med mindst tre værker (fx en film, en tv-udsendelse, en novellesamling, en roman). Ét af værkerne kan være læst på C-niveau. Derudover er øvelse i brug og anvendelse af IT også en del af faget. 

    Læreplan for Dansk som andetsprog på B-niveau

    Du kan få mere information om fagets indhold og læringsmål i læreplanen, der findes på emu.dk. Bemærk, at læreplanen indeholder både A- og B- og C-niveau.

    Se læreplan for Dansk som andetsprog B
  • Eksamen

    Hvordan foregår eksamen i Dansk som andetsprog B

    Dansk som andetsprog B afsluttes med en mundtlig eksamen, der varer 30 min., med én times forberedelsestid. Derudover er der en skriftlig eksamen, der varer 4 timer.

    Om den mundtlige eksamen

    Til den mundtlige eksamen skal du besvare nogle eksamensspørgsmål, du ikke kender på forhånd. Dog kan der også indgå tekster, der er læst i undervisningen.

    Til eksamen skal du, ud fra spørgsmålene, fremlægge et oplæg på 8-10 minutter. Derefter er der en samtale mellem dig og eksaminator.

    Om den skriftlige eksamen

    Til den skriftlige eksamen skal du skrive en besvarelse på baggrund af nogle tekster, du ikke kender på forhånd. Din besvarelse skal indeholde mindst 800 ord. Der er to opgaver at vælge mellem, og opgaverne hører til ét af de fire temaer, du har stiftet bekendtskab med på faget. I opgaverne indgår to genrer du kan skrive i; en analyserende artikel og en debatterende artikel.

    Til den skriftlige eksamen skal du vise, at du skriver flydende, nogenlunde korrekt, og at du kan bygge en tekst hensigtsmæssigt op.

  • Optag

    Hvad kræver det at blive optaget på Dansk som andetsprog B

    Du kan følge Dansk som andetsprog på B-niveau, hvis du er vokset op i et hjem, hvor der har været talt et andet sprog end dansk. 

    Derudover skal du opfylde de almindelige krav til den uddannelse, du tager faget på.

    For at blive optaget på Dansk som andetsprog på B-niveau, skal du gennemføre en visitationstest, der afgør, om du skal begynde på C-niveau eller 0-A.

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb