HF Online

Om uddannelsen

HF Online er for dig, der gerne vil læse en HF, men har brug for mest mulig fleksibilitet. Du kan læse dine fag, hvor du vil og når du vil. 

Undervisningen foregår primært selvstændigt. Materialerne er samlet på vores læringsplatform Mit KVUC, hvor du ser videoer, læser tekster, lytter til podcasts, løser quizzer og afleverer opgaver og meget mere. Du kan også kombinere HF Online med fag på HF Enkeltfag, hvor hele faget læses på hold sammen med andre kursister. Således kan du kombinere at dyrke det sociale aspekt af din HF-uddannelse med fleksibiliteten.

  • Introduktion

    Hvad er HF Online?

    På HF Online kan du tage enkelte fag på HF-niveau eller sammensætte en hel HF-eksamen i din egen rækkefølge.  

    Hvis du vælger at tage dine fag på HF Online, foregår undervisningen primært selvstændigt, hvor du ikke skal deltage i undervisning på faste tidspunkter, men har adgang til en læringsplatform med materialer og opgaver 

    En del onlinefag kombinerer imidlertid den selvstændige fjernundervisning med en smule fremmødeundervisning. Det sker som oftest digitalt på eksempelvis Teams på fastlagte tidspunkter, men kan også være fysisk på skolen. Det kan foregå i grupper eller individuelt.

    Vær opmærksom på at nogle fag har obligatoriske fysiske fremmøde dage. Eksempelvis laboratorieøvelsesdage eller værksteder hvor man ikke kan gå til eksamen i faget medmindre man har deltaget.  

    Alt materiale og alle opgaver til dit fag vil ligge i læringsplatformen. Opgaverne på HF Online kan bestå af en række forskellige aktiviteter. Det kan for eksempel være skriftlige og mundtlige afleveringer (lydfiler), quizzer, padlet-øvelser og videooptagelser. 

    Du får en individuel afleveringsplan, som du skal arbejde ud fra. Du kan derfor i høj grad selv planlægge, hvornår du vil studere, og hvordan du vil administrere den tid, du skal bruge på dine opgaver, så længe du overholder fristerne i afleveringsplanen. Det betyder, at du får stor fleksibilitet, men vi forventer samtidig stor selvdisciplin og selvstændighed. 

    Du vil undervejs i dit forløb ofte være i kontakt med din lærer, som giver dig feedback på dine opgaver, og du er altid velkommen til at kontakte din lærer, hvis du er i tvivl om noget fagligt. Du kan også skrive til din lærer for at aftale, at I mødes digitalt.  

    Derudover kan du altid få hjælp til det praktiske i Studievejledningen for HF, som du kontakter via telefon, mail eller ved et personligt besøg. 

    Hvis du er i tvivl om HF online er noget for dig så kontakt endelig Studievejledningen. Vi anbefaler altid, at du taler med Studievejledningen, inden du melder dig til HF online første gang. Så kan vi fastlægge, om det er den rette tilrettelæggelse for dig

    Læs nogle af dine fag på HF Enkeltfag

    Du kan også vælge at læse nogle af dine fag på HF Enkeltfag. Her foregår undervisning på hold midt i København sammen med andre kursister.

    Læs mere om HF Enkeltfag
  • Målgruppe

    Er HF Online relevant for mig?

    HF Online er for dig, der gerne vil læse HF, men har brug for fleksibilitet. Det kan være at du har et job, familie eller interesser, der tager meget af din tid. Med HF Online kan du selv styre din tid og passe din undervisning ind i dit øvrige liv.

    HF Online er også relevant for dig, der opholder dig i udlandet, men gerne vil læse HF samtidig. Med HF Online, kan du i flere tilfælde tage dine HF-fag fra et andet land. Du skal først møde op på KVUC, når du skal til eksamen.

    Det kan også være en fordel at vælge HF Online, hvis du har det bedst med at studere selv, frem for at være en del af en klasse.

    Det vigtigste er, at du har selvdisciplin og mod på at lægge den arbejdsindsats det kræver, når du selv skal styre din tid.

  • Fremtidsmuligheder

    Hvad kan jeg bruge HF Online til?

    HF Online giver dig forskellige muligheder, alt efter om du vælger at læse et par enkelte fag eller sammensætter dine fag til en hel HF-eksamen.

    • Dine muligheder med enkelte fag på HF Online

      Hvis du vælger at læse et eller flere enkelte fag på HF Online får du mulighed for:

      • At forbedre dine kvalifikationer i udvalgte fag.
      • At tage de sidste fag for at komme ind på en videregående uddannelse (hvis du fx allerede har nogle fag fra tidligere uddannelse).
      • At forbedre dine muligheder for at komme ind på et studie (eksempelvis via kvote 2).
      • Senere hen at læse flere enkeltfag, så du får en hel HF-eksamen.
      • At komme i gang igen efter en periode uden uddannelse.
    • Dine muligheder med en hel HF-eksamen på HF Online

      Hvis du vælger at tage alle de fag, der indgår i en hel HF-eksamen får du adgang til:

      • Korte videregående uddannelser (fx Erhvervsakademi)
      • Mellemlange videregående uddannelser (fx Professionsbachelor)

      Vil du læse videre på de lange videregående universitetsuddannelser, skal du læse et par ekstra fag på højere niveau. Det kan din studievejleder hjælpe dig med.

      Du kan også få adgang til de lange videregående uddannelser, hvis du tager det supplerende overbygningsforløb (SOF) efter din HF-eksamen.

    Direkte optagelse på videregående uddannelser

    De fag og niveauer du vælger at læse på HF Online, kan få indflydelse på, hvilke videregående uddannelser du kan søge direkte optagelse på. På Adgangskortet.dk kan du se, hvilke videregående uddannelser dit valg af fag giver adgang til.

    Gå til Adgangskortet

Vi er altid klar til at hjælpe dig

I Studievejledningen for HF Enkeltfag er vi altid klar til at vejlede dig og svare på dine spørgsmål. Det er os, der hjælper dig med at blive tilmeldt den uddannelse på HF, du gerne vil starte på.

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb