Mød kursisterne, og læs deres fortællinger

På de forskellige hold på HF Enkeltfag møder man rigtig mange nye mennesker, og der er plads til at være den, man er. Miljøet på skolen er rigtigt godt, og lærerne er rigtig gode. Der er plads til at stille spørgsmål og gøre det på sin egen måde.

Det er megafedt, at vi har samme interesser på Pædagogpakken. Selvom vi er vidt forskellige, så har vi en fællesnævner. Vi kan fx tale sammen om vores forskellige fritidsjobs inden for det pædagogiske felt.

Jeg fandt ud af, at det betød meget for mig at have noget andet at give mig til end min cykling, så jeg også kunne udvikle mig på andre fronter. Og der følte jeg, at en HF-uddannelse var en rigtig god mulighed.

Ordblindhed er ikke noget farligt eller noget at skamme sig over, men først troede jeg, at det var mig, der var dum. Det var en lettelse at blive erklæret ordblind. Det føltes som om, at der blev åbnet et vindue fyldt med lys og håb.

Det gør noget godt for miljøet, at alle har det samme mål. Der er en klar årsag til, at man er på skolen. Alt hvad vi lærte var jo sat i en kontekst af ’hvordan skal vi bruge det her som sygeplejersker?’. Det styrker jo motivationen.

Jeg har været meget glad for KVUC. Underviserne er superkompetente og engagerede. Jeg har fået en virkelig positiv oplevelse. Der har været plads til at tage højde for, at nogle mennesker har specielle behov, og at vi ikke alle sammen passer ind i de samme kasser.

"(...) det jo virkede megagodt for mig det der med at tage Innovation på KVUC og have tingene i hænderne. Og bare springe ud i ting, jeg ikke ved noget om, og bare prøve mig frem."

Vores lærere har generelt været gode til at kommunikere med os og tage imod feedback (…) Vi bliver ikke sat i én boks alle sammen. Lærerne justerer forventningerne fra person til person. Det er nok nemmere, fordi vi er en lille klasse.

Min hjerne kan ikke fokusere på en million ting ad gangen (…) Her har vi ikke så mange fag (…) Man bliver ikke overbombarderet med forskellig viden (…) Det er så dejligt at kunne fokusere på kun to fag om dagen, så man er mentalt klar.

(...) på HF Inklusion, fik vi at vide, at der ville være mentorer til at hjælpe én og lærere, der forstår, hvordan man skal tage hensyn fagligt og socialt til personer med autisme. Og så var det jo en klasse, hvor vi ikke behøvede at være så mange mennesker.

Det betød rigtigt meget for mig at komme i gang, og det var fedt for mig, at det var online. Med mine diagnoser blev det lidt nemmere at håndtere. Jeg fik nogle succesoplevelser og blev holdt til ilden. Og så fik jeg en masse ny viden.

Jeg er blevet meget imponeret over den måde som samtalen mellem lærer og kursist har fungeret på. Jeg bliver ikke snakket til som et barn, jeg bliver snakket til som en voksen

"Jeg har altid tænkt, at jeg skal tjene penge på det, men det vigtigste er, at man laver det man gerne vil, og så er det lige meget om jeg tjener mindsteløn eller millioner på det."

Jeg er så glad for, at jeg tog min HF senere i livet, fordi hvis jeg var gået direkte i gymnasiet, så var det fest og farver, det havde handlet om

Jeg kunne sagtens se mig selv fortsætte nogle år endnu med kajakken, men jeg vil også gerne have et andet liv, fordi jeg tror det bliver meget ensformigt, hvis halvdelen af mit liv skal handle om kajak.

Det var med det samme, så blomstrede jeg bare fagligt. Der kom bare lige pludselig et rum til, at man kunne være der. Alt var bare okay, det var ikke nederen at lave lektier og det var ikke nederen at række hånden op.

Hvis viljen er der til noget, og man samtidig gør, hvad man kan – så bliver resultatet også tilfredsstillende

Jeg troede, jeg skulle være sælger, og jeg troede, at jeg skulle tjene millioner på det, men jeg fandt en meget større mening i at hjælpe mennesker frem for at sælge til mennesker.

Her er et mere modent miljø end på et gymnasium, fordi der er så meget aldersforskel. Der er et godt sammenhold, men det handler om meget andet end skolefester og fredagscafé.