Oplev os

Se alle underviserportrætter

Mød underviserne

Emil underviser i Historie og Religion på HF, men som ung ville han faktisk være bjergbestiger. Læs interviewet med Emil, eller se videoen med ham nedenfor.

12. juni 2026 | Mød underviserne

Se videoen med Emil

Se med, når Emil fortæller, hvorfor KVUC er en helt særlig skole, og hør en lidt klam anekdote fra hans undervisning.

Læs interviewet med Emil

Hvad er dit navn, og hvilke fag underviser du i på KVUC?

"Mit navn er Emil. Jeg underviser i fagene historie og religion på KVUC." 

Hvad er det særlige ved KVUC?

"Jeg synes, at det særlige ved KVUC er, at man møder mange meget forskellige kursister. Mange forskellige aldersgrupper. Og at man som regel har at gøre med nogle mennesker, som har prøvet alt muligt andet inden de startede på KVUC, og derfor så også får mulighed for at tale med dem om alt muligt andet end lige det faglige. Og så nogle gange, så bevæger undervisningen sig hen i en retning, som man måske ikke lige havde regnet med. Og det er i virkeligheden lidt en gave for både elever og lærer."

Har du en god anekdote fra undervisningen?

"En anekdote fra min undervisning kunne være, at jeg engang havde en kursist til eksamen, som spillede rigtig meget fodbold. Da han kom ind til eksamen, så var han dagen før kommet til at løbe ind i en stolpe i et mål, så han startede med at kaste op i en skraldespand, da han kom ind. Og så prøvede han at fortsætte eksamen. For det var ret afgørende for ham. Det var sidste eksamen, inden han blev student. Han nåede at kaste op tre gange, inden censor og jeg blev enige om, at vi nok blev nødt til at stoppe eksaminationen. Der lå han nærmest nede på gulvet på det tidspunkt. Han fik vist nok sin studenterhue lidt senere, men han måtte altså lige op til en sygeeksamen, for der kom lidt for meget opkast i rummet."

Har du et yndlingssted i København?

"Der er nok flere. Et af dem kunne være restauranten og butikken Beau Marché inde i København K. Det er en god fransk bistro, der har fundet vej til København. Det kunne også være Det Kongelige Teater, hvor jeg er inde hver jul med mine børn og se 'Nøddeknækkeren'."

Kan du fortælle en ’fun fact’ om dig?

"En 'fun fact' om mig er måske, at jeg har fire børn. Jeg fik fire børn på fem år. Det kunne også være, at da jeg var ung, så ville jeg være bjergbestiger. Jeg tog op til K2 Base Camp, det næsthøjeste bjerg i verden, og brugte i det hele taget al min tid på at klatre på alle mulige bjerge og klipper, da jeg var ung."

Vælg den uddannelse, du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GS
GSK - Gymnasiale suppleringskurser
SOF - Supplerende overbygningsforløb