Gå til sidens indhold
HF Enkeltfag

Økonomi og SU

På HF Enkeltfag betaler du et deltagergebyr pr. fag, du tilmelder dig. Deltagergebyret varierer fra fag til fag. 

Hvis du tager en hel HF-eksamen, kan du få refunderet betalingen for de fag, der indgår i den. Du har også mulighed for at søge om økonomisk støtte 

  • Priser

    Hvad koster det at læse HF Enkeltfag?

    Priser

    På HF Enkeltfag betaler du et deltagergebyr pr. fag, du tilmelder dig. De fleste fag koster 550 kr. eller 1.400 kr.

    Få penge tilbage

    Hvis du tager en hel HF-eksamen, kan du få tilbagebetalt pengene for de fag, der indgår i denne. 

    Forhøjet deltagerbetaling

    Hvis du er på alderspension eller efterløn, skal du betale 750 kr. ekstra pr. fag. Hvis du har en videregående uddannelse, skal du betale fuld deltagerbetaling. Fra ca. 8.000 kr. til ca. 25.000 kr. pr. fag.

  • Betaling

    Hvordan betaler jeg for mine fag på HF Enkeltfag?

    Du kan betale for dine fag på HF Enkeltfag på forskellige måder. Når du tilmelder dig online, betaler du i forbindelse med din tilmelding. Hvis du tilmelder dig i HF Vejledningen, har du mulighed for at betale efterfølgende via vores online betalingsformular.  

    Hvis du læser fuld tid på en anden gymnasial uddannelse (fx STX, HHX, HTX eller 2-årig HF) er det den skole, du går på, der skal betale for det HF-fag, du læser hos os. 

  • SU og SVU

    Kan jeg få SU eller SVU på HF Enkeltfag?

    SU

    Som kursist på HF Enkeltfag kan du søge om SU efter gældende regler. Det betyder, at du kan få SU, hvis du opfylder de almindelige betingelser for at være berettiget til SU. Du søger om SU via su.dk.

    Læs mere om SU

    SVU

    Hvis du er i arbejde, kan du som kursist på HF Enkeltfag søge om SVU efter gældende regler. Det betyder, at du kan få SVU, hvis du opfylder de almindelige betingelser for at være berettiget til SVU. Du søger om SVU via svu.dk

    Læs mere om SVU
  • Bøger og computer

    Kan jeg låne materialer til mine fag på HF Enkeltfag?

    Lån af bøger

    De bøger du skal bruge til undervisningen på HF Enkeltfag, kan du låne gratis på KVUC. Til nogle af fagene vil der være krav om, at du selv medbringer ordbøger og en bestemt lommeregner.

    Medbring egen PC

    På HF Enkeltfag skal du medbringe din egen bærbare computer. Det er nødvendigt for, at du kan deltage aktivt i undervisningen.

Lige nu kan du tilmelde dig hold på HF Enkeltfag med start i januar

Vi er altid klar til at hjælpe dig

I HF Vejledningen er vi altid klar til at vejlede dig og svare på dine spørgsmål. Det er os, der hjælper dig med at blive tilmeldt den uddannelse på HF, du gerne vil starte på.

Vælg kurv

Vælg den uddannelse du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GSK
GSK - Gymnasial supplering