SOF er et særligt tilrettelagt supplerende overbygningsforløb, der giver dig adgang til at søge optagelse på de lange videregående uddannelser.
Du er selv med til at sammensætte din overbygning, og vores vejledning hjælper dig med at tilrettelægge et individuelt forløb i forhold til dine uddannelsesønsker. Hvilke fag du skal læse på overbygningen, afhænger derfor af, hvilken universitetsuddannelse du ønsker at søge optagelse på efter din supplering. Du skal dog min. læse et ekstra fag på A-niveau og et ekstra fag på B-niveau.
Du har mulighed for at læse fagene forår, sommer og efterår, men skal afslutte din overbygning inden for et halvt år. Du kan få SU i undervisningsperioderne, mens du læser.
Når du søger optagelse på fag på SOF vil vejledningen hjælpe dig med at tilrettelægge et forløb, der passer til dig.