Gå til sidens indhold
Studieliv

Et levende og inspirerende studiemiljø

Studielivet på KVUC er meget mere end bare undervisning – der er aktiviteter for enhver smag, og hele året rundt afholder vi spændende arrangementer.

Sammen har vi skabt et levende og inspirerende studiemiljø, hvor du som kursist har mulighed for at deltage i en vifte af faglige og sociale begivenheder.

Translokation

En festlig afslutning på din uddannelse

Dét at blive student er er stor begivenhed for mange af vores kursister! På KVUC fejrer vi hver sommer dig og dine medkursister med en festlig translokation, når du er færdig med din HF-uddannelse og står med den blå hue på hovedet. 

Du er velkommen til at tage venner og familie med, og mange lærere vil også være der for at fejre alle de glade kursister. Rektor holder tale, du modtager dit eksamensbevis og dagen byder på underholdende indslag, så du kan afslutte din HF med manér.

Kursist filmer med telefon til foredrag
Foredrag og debatmøder

Lad dig inspirere eller lær noget nyt

På KVUC får vi med jævne mellemrum besøg af spændende personligheder og organisationer, som inviterer vores kursister til foredrag og debatmøder. Der er masser af vælge imellem, og hvad enten du er interesseret i teater, politik eller noget helt tredje, kan du helt sikkert finde noget der er interessant for dig.

Forårshygge i basement
Forårshygge

De kreative hold skyder foråret i gang

Hvert år inviterer KVUC til forårshygge, hvor skolens kreative hold underholder. Billedkunstholdene holder fernisering, mediefagsholdene viser deres filmproduktioner frem, og der er masser af musikalske indslag fra de dygtige musikhold.

Fredagsbar
Fredagscafé

Festlige fredage med dine medkursister

Flere gange om året inviterer KVUC's kursistråd til fredagscafé. Her kan du købe kolde drikkevarer i baren og mødes med dine medkursister til en festlig aften med god musik og sjove aktiviteter!

Liv og aktivitet

Der er en travlhed – en positiv travlhed! Der er aktivitet og mange arrangementer hele tiden.

- Kursist på KVUC

Aktiviteter

Masser af aktiviteter - altid noget for enhver smag

Som kursist på KVUC har du rig mulighed for at blive en del af et levende studiemiljø. I vores bygninger bliver der løbende arrangeret alle mulige forskellige aktiviteter.

Det kan være alt fra beerpong i fredagscaféen til en ugentlig skakklub med turneringer. Der er noget for enhver smag. Og der er også altid plads til en ny god idé!

KVUC Kultur

En vifte af kulturtilbud

Hos KVUC vil vi gerne indfange nogle af de spændende tendenser og historier, der lever lige ude foran vores vinduer. KVUC’s kulturkalender præsenterer derfor hvert semester en bred vifte af arrangementer inden for områder som fx musik, politik eller naturvidenskab.

Læs mere om KVUC Kultur

Sæt dit præg på studie- og undervisningsmiljøet

Som kursist på KVUC har du rig mulighed for at præge studie- og undervisningsmiljøet. Kursistrådet på KVUC varetager kursisternes interesser og står for at arrangerer sociale arrangementer som fredagscaféen.

Sæt dig præg på vores fælles hverdag ved at melde dig ind i rådet eller bruge det som talerør.

Læs mere om vores kursistråd
Kursister holder hænder i rundkreds
Vælg kurv

Vælg den uddannelse du er i gang med at tilmelde dig.

Tilmelding til HF, AVU og FVU
HF - Gymnasial uddannelse
AVU - 9. og 10. klasse for voksne
FVU - Læse, skrive og regne
Tilmelding til GSK
GSK - Gymnasial supplering